I Randers har energigiganten Verdo A/S opkrævet 235 millioner kroner for meget hos fjernvarmeforbrugerne. Nu kræver Velfærdslisten, at Randers Kommune skal tage ejerskabet og kontrollen over den lokale vand- og varmeforsyning tilbage.
Byrådet bør erkende, at eksperimentet var en stor fejl, der har kostet borgerne adskillige hundrede millioner kroner.
Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten
– Vand- og varmeforsyningen er af så afgørende betydning, at den bør være under demokratisk kontrol. Et flertal i byrådet bestående af blandt andre Venstre og Socialdemokratiet har gamblet med at privatisere vores fælles infrastruktur i Randers. Nu bør de erkende, at eksperimentet var en stor fejl, der har kostet borgerne adskillige hundrede millioner kroner, siger byrådsmedlem for Velfærdslisten, Kasper Fuhr Christensen, til Arbejderen.
Han vil fremsætte forslaget på byrådsmødet på mandag. Udover Velfærdslisten bakker også Beboerlisten og Enhedslisten op om, at varme og vand skal rekommunaliseres.
Reelt en privatisering
Verdo A/S blev dannet i kølvandet på liberaliseringen af energiområdet i slutningen af 1990'erne.
I 1999 besluttede Randers Byråd at omdanne de kommunale værker til en række selvstændige selskaber under hovedselskabet Energi Randers A/S, der senere blev omdannet til selskabet Verdo A/S.
På sin hjemmeside beskriver Verdo A/S sig som "en selvejet og forbrugerstyret koncern", men den beskrivelse er Kasper Fuhr ikke enig i.
– Der findes ikke forbrugerstyring eller forbrugerdemokrati hos Verdo A/S. Der er reelt tale om en privat virksomhed. Forbrugerne har stemmeret – og dermed indflydelse – efter, hvor meget de forbruger. Det betyder, at det er de store forbrugere, det vil sige de store virksomheder, der via deres store forbrug kan sammensætte ledelsen og dermed sidder på den afgørende magt i Verdo A/S, forklarer byrådsmedlemmet.
Det er bestyrelsen og direktionen, der beslutter, hvordan Verdo A/S skal investere og bruge sit overskud. Selskabet har foretaget en række investeringer i telefoni, bredbånd og salg af alarmsystemer, som intet har med selskabets kerneydelser at gøre, nemlig at levere vand og fjernvarme til borgerne i Randers.
235 millioner kroner for meget
– Verdo A/S spekulerer i alt muligt andet end vand og varme - med de mange forbrugere, der er tvunget til at aftage vand og varme, som pant. Verdo A/S har stiftet en kæmpe gæld på forretninger, der intet har med kerneområdet at gøre. Det betaler forbrugerne nu prisen for.
– Det skal stoppes, og derfor bør byrådet hurtigst muligt undersøge mulighederne for at få Verdo A/S tilbage under kommunal kontrol, så fokus igen bliver billig vand og varme til byens borgere, siger Kasper Fuhr Christensen.
Fjernvarmeselskaber er underlagt det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip, som betyder, at de ikke må tjene flere penge, end hvad der skal til for at sikre varmeforsyningen til borgerne. Men fra 2000 til 2014 medregnede Verdo renter af sine lån i de regninger, firmaet sendte ud til borgerne – og overfakturerede dermed kunderne for 440 millioner kroner.
Derfor har Forsyningstilsynet nu besluttet, at Verdo A/S skal betale 235 millioner kroner tilbage til forbrugerne, som energikoncernen har overfaktureret for i perioden 2000-2005. Den sidste periode har tilsynet endnu ikke taget stilling til.
Verdo A/S tjener ikke kun på penge på vand- og varme. Firmaet ejer også elnettet i Randers, Hobro og Hillerød. Tidligere på måneden bebudede Verdo A/S, at man vil sælge de tre elnet til det midt- og nordjyske energiselskab Eniig. Verdo A/S har bedt Randers Byråd godkende salget. Også det skal byrådet tage stilling til på byrådsmødet mandag.
Også her står Verdo A/S klar med store prisstigninger til sine omkring 55.000 elkunder. Ifølge data, som koncernen har indberettet til Energinet, bliver Verdos elkunder den 1. august 2019 ramt af prisstigninger på den såkaldte nettarif på 38 procent i Randers og Hobro og 97 procent i Hillerød.
Verdo A/S har måske også opkrævet for mange penge på vandregningen. Det er Velfærdslisten nu gået i gang med at grave i.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278