Hvis der ikke sker en markant ændring af den nuværende socialpolitiske kurs, ender vi med social uro i gaderne om tyve års tid, forudser Knud Aarup.

Problemet er, at vi i dag ikke ser socialpolitik som velfærdspolitik. 
Knud Aarup

Han er formand for Socialpolitisk Forening og med i bestyrelsen for en række sociale initiativer og institutioner. Før det var han direktør for Socialstyrelsen og social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune. I sidste uge var han en af oplægsholderne på LO's socialpolitiske statusmøde.

– Jeg har været i maskinrummet og har et medansvar for, at det er gået, som det er. Når jeg kritiserer noget, peger fingeren også på mig selv, startede Knud Aarup med at slå fast.

Og kritik af socialpolitikken kom der masser af i hans oplæg. 

Knud Aarup ser det som et stort problem, at socialpolitikken i dag er reduceret til kun at handle om handicappede og socialt udsatte børn og voksne.

– Problemet er, at vi i dag ikke ser socialpolitik som velfærdspolitik. Vi har glemt, at socialpolitikken også handler om boliger, uddannelse, sundhed, integration, beskæftigelse og så videre. Socialpolitikken dækker der, hvor de forskellige områder kommer til kort og ikke kan levere varen overfor de mest udsatte.

Fattigdom koster dyrt

Knud Aarup mener ikke, at årsagen til problemerne er for få penge eller for få ansatte. Men pengene og de ansatte bruges forkert – der er noget galt med selve systemet: Der mangler forebyggelse, helhedstænkning og omsorg for det enkelte menneske. 

Fattigdommen stiger, det samme gør uligheden og den sociale skævvridning af Danmark, selvom vi ved, at det har alvorlige konsekvenser for de mennesker, der lever nederst i samfundet. 

– Når fattigdommen stiger nu, får det betydning for samfundet om 20 år. Fattigdom skaber flere sociale problemer, erklærede Knud Aarup.

Den negative sociale arv lever også i bedste velgående, med alt hvad det betyder af ødelagte liv.

– I 2011 kom der en rapport fra SFI, som viste, at anbragte børn kommer ud af anbringelsen uden positive effekter. Prøv at forestil jer, at det havde været en rapport, der viste, at kræftramte børn kommer ud af kræftbehandlingen uden positive effekter. Der havde lydt et ramaskrig, vi havde fået kræftplan 27B, og der var blevet afsat masser af penge. Men ingen i Folketinget har opdaget rapporten om de anbragte børn, sagde Knud Aarup.

De massive problemer starter det, der af Knud Aarup betegnes som velfærdssamfundets dødsspiral. Den består af to accelererende bevægelser.

Den ene kalder han for "håbløshedens dynamik for de dårligst stillede 20 procent". Det er stort set umuligt at bryde ud af gruppen, når man er født ind i den. Kun enkelte mønsterbrydere magter det.

– Førtidspensionistens barn bliver førtidspensionist, mens selv det dummeste akademikerbarn får en videregående uddannelse. Men alle vil gerne være noget, være gode til noget. Og så bliver mange gode til at snyde systemet, være pushere eller lignende, forklarede Knud Aarup.

Når der ikke er nogen fremtidsudsigter, beskytter den enkelte sig selv ved at tage afstand fra den øvrige del af samfundet. Det giver massive sociale problemer, som belaster samfundsøkonomien, der kommer krav om nedskæringer, som forringer den sociale indsats, og sådan fortsætter håbløshedens dynamik for de nederste i samfundet i en selvforstærkende acceleration.

Hvad skal der til?

Den anden accelererende bevægelsen kalder Knud Aarup for "den negative dynamik for de bedst stillede 50 procent". De oplever, at velfærden er forringet og stiller derfor krav om private alternativer, og når de selv skal betale for dem, kommer der krav om lavere skat, og det fører igen til yderligere offentlige nedskæringer. 

Knud Aarup mener ikke, at det er for sent at redde velfærdssamfundet. Men det kræver ifølge ham nogle grundlæggende forandringer, der kan bryde dødsspiralen.

Han fremhæver fællesskab, lighed og tillid som helt grundlæggende værdier i det danske velfærdssamfund og mener, at det er dem, der skal satses på.

New Public Manegement med mål og resultatstyring og markedsgørelse af den offentlige sektor har ifølge Knud Aarup været ødelæggende for velfærdssamfundet og skal derfor skrottes.

I stedet skal der arbejdes med et nyt styringssystem, der lægger vægt på faglighed, tillid, kontinuitet, udvikling og et opgør med silotænkningen. 

Derudover vil Knud Aarup have socialpolitikken tilbage som et betydningsfuldt politikområde. 

– Satspuljen har fjernet det politiske ansvar for socialpolitikken, der har udviklet sig til et lavprioriteret sted for nye eller "betydningsløse" politikere. Socialministeriet er en "svingdør" med nye ministre hele tiden, ligesom der er stor udskiftning blandt embedsmændene i ministeriet.

Tre sociale dræbere

Knud Aarup konstaterer, at bevillingerne til sociale tiltag i stor udstrækning er henvist til forhandlingerne om satspuljen, og derfor ikke er en del af det almindelige politiske spil omkring finansloven. Han mener at satspuljen skal afskaffes.

Derudover foreslår han vedtagelse af en ny lov om helhed og sammenhæng i borgernes liv. Den skal give den enkelte socialrådgiver mulighed for at se på helheden for det enkelte menneske og se bort fra for eksempel et lovkrav om ressoourceforløb, hvis det ikke er det rigtige i den konkrete situation.

Knus Aarup efterlyser også nationale handlingsplaner i forhold til de tre sociale dræbere: Ordblindhed, ADHD og autisme.

– Allerede for 40 år siden vidste vi, hvad der skal gøres for at afhjælpe konsekvenserne af ordblindhed. Men vi gør det ikke.

Knus Aarup lægger også stor vægt på, at civilsamfundet med de frivillige organisationer skal inddrages i socialpolitikken. Det punkt gav anledning til flere kritiske indlæg fra deltagerne i det sociale statusmøde, der kraftigt advarede mod at lade frivillige overtage velfærdsopgaver, der bør varetages af faguddannede.