Regeringen går efter at have en aftale om Danmark og Europol på plads i løbet af et par måneder.

– Der skal være en aftale på plads inden jul, hvis Danmark fortsat skal være med, når Europol bliver overstatsligt den 1. maj, hvor Danmark står til at ryge ud af samarbejdet. Derfor skal vi have en aftale på plads før jul, så de øvrige lande kan godkende aftalen inden 1. maj, siger Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen til Arbejderen.

Der skal være en aftale på plads inden jul, hvis Danmark fortsat skal være med, når Europol efter 1. maj bliver overstatsligt.
Jan E. Jørgensen, Venstre

Senere i november skal statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes med formanden for EU-kommissionen for at forhandle om Europol-aftalen. 

Lovforslag til februar

Ifølge det lovkatalog, som regeringen offentliggjorde ved Folketingets åbning i sidste måned, skal justitsministeren til februar næste år fremsætte et lovforslag om Danmarks forsatte samarbejde med Europol.

Men allerede i næste uge – den 10. november – skal justitsminister Søren Pind i Folketingets retsudvalg give en orientering om forhandlingerne.

Ifølge Politiken lægger han nu op til, at Danmark kan få en operativ aftale, som betyder, at dansk politi fortsat kan søge i Europols registre:

– Det vigtige og det centrale, det er, at vi bevarer vores adgang til direkte søgning. Det er der nogle ting, der måske tyder på eventuelt godt kan lade sig gøre, sagde Søren Pind under en debat i sidste uge om Europol hos den proeuropæiske tænketank Europa.

Ifølge justitsministeren kan EU-landene godt se, at det ikke er hensigtsmæssigt at efterlade Danmark som "en plet på landkortet" udenfor Europol.

Folketingets EU-konsulent, Christine Sidenius, bekræfter i et notat til retsudvalget, at der er flere muligheder for at forhandle aftaler på plads, der giver Danmark direkte adgang til Europols databaser. Hun var sidste uge i Folketingets retsudvalg for at redegøre for de mulige scenarier, der er for, at Danmark kan fortsætte i Europol.

Den ene mulighed er, at indgå en parallelaftale, hvor Danmark deltager på mellemstatsligt niveau. Den anden mulighed er, at Danmark indgår en en særaftale med Europol. Begge muligheder åbner op for, at Danmark kan få direkte adgang til Europols registre.

Europol stiller krav om, at landene skal overholde visse standarder i forhold til beskyttelse af personlige oplysninger. Men Danmark har allerede tiltrådt EU's databeskyttelsesregler og lever altså op til EU's krav.

Storbritannien og Irland har tidligere fået en lignende aftale om at stå udenfor Schengen. Alligevel har de fået adgang til 63 millioner data i Schengens databaser.

Forhandler tre aftaler

Regeringen forhandler ikke kun om Europol, men også om to andre parallelaftaler med EU: En aftale der tilslutter Danmark til det såkaldte PNR-direktiv, der pålægger flyselskaber at registrere 19 forskellige typer private oplysninger om passagererne. PNR-direktivet træder i kraft i 2018.

Herudover vil regeringen lave en aftale med EU, der sikrer, at Danmark kan fortsætte i det såkaldte Eurojust-samarbejde, når dette bliver overnationalt. Målet med Eurojust er at fremme og forbedre koordineringen af efterforskning og retsforfølgning mellem EU-landenes retslige myndigheder i forbindelse med grov, organiseret kriminalitet på tværs af grænserne.

Eurojust holder koordineringsmøder mellem politifolk, anklagere og undersøgelsesdommere for at håndtere konkrete straffesager. I konkrete sager kan Eurojust også støtte oprettelsen af fælles efterforskningshold med deltagelse fra flere lande.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Radikale og Konservative står bag mandatet til regeringen om at forsøge at forhandle de tre parallelaftaler på plads.