Regeringen vil ikke bruge én eneste ekstra krone på at integrere de tusinder af flygtninge, der i forvejen er i Danmark og de nye, der kommer.

Uden ekstra støtte fra staten kommer flygtningepresset til at gå ud over den kommunale velfærd.
Bente Sorgenfrey, FTF.

Lige inden forhandlingerne blev skudt i gang torsdag i sidste uge understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ellers alvoren i opgaven: ”Vores økonomiske og kulturelle sammenhængskraft krakelerer, hvis ikke vi får langt flere flygtninge i arbejde hurtigere."

Hvor meget Venstre vil investere for at forhindre, at det danske samfund krakelerer, fremgår af kommissoriet: "En trepartsaftale skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer og skal give et positivt bidrag til den samlede beskæftigelse." 

Men når regeringen ikke ønsker at bruge ekstra penge på at gennemføre de forslag, der måtte komme ud af forhandlingerne, så kan det være svært at tro på, at der kommer konkrete og brugbare resultater ud af trepartsdrøftelserne.

Svær opgave

Det mener Elisa Bergmann, formand for BUPL, der er pædagogernes fagforbund.

– Vi får desværre bekræftet, at regeringen ikke har tænkt sig at lægge en krone ekstra på bordet i forhandlingerne, og det er altså svært at få et afkast, hvis man ikke vil investere, siger Elisa Bergmann.

Også Kim Simonsen, HK's forbundsformand, undrer sig over, hvordan det skal lykkes at integrere tusindvis af flygtninge på danske arbejdspladser, når trepartsaftalen øjensynligt skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

– Jeg glæder mig meget til at høre, hvordan regeringen forestiller sig dét kan lade sig gøre. Jeg har altså svært ved at se, at integrationen kan ske uden at investere penge, siger Kim Simonsen.

Konkret er regeringens mål, at hver anden flygtning kommer i arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Hvis det lykkes, vil det give 2,5 milliarder kroner ekstra i statskassen i 2020.

Der forventes at komme 25.000 asylansøgere til Danmark i 2016, oveni de 20.000 der kom sidste år. Hovedparten, anslået 17.000, sluses ud i kommunerne.

Kommunerne er i forvejen presset på økonomien. På grund af regeringens omprioriteringsbidrag får kommunerne hvert år frem til 2020 hele 2,4 milliarder kroner mindre til velfærdsopgaver. 

Frygter for velfærden

De kommunale arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening har da også sagt, at det er nødvendigt med penge på bordet, hvis kommunerne skal lykkes med at hjælpe flygtninge i arbejde uden at skære ned i børnehaver, på skoler og plejehjem.

Bente Sorgenfrey, formand for den faglige hovedorganisation FTF, sidder med ved trepartsbordet. Hun skriver i en mail til Arbejderen, at staten må træde til og kompensere tilstrækkeligt for kommunernes ekstra udgifter i forbindelse med, at de skal tage imod det stigende antal flygtninge.

– Ellers kommer flygtningepresset til at gå ud over den kommunale velfærd, siger Bente Sorgenfrey.

Hun mener, at regeringen skal udskyde en bebudet skattereform, der sænker indkomstskatten, og i stedet bruge pengene på at sikre en forbedret integrationsindsats.

Kommunerne risikerer at blive ramt af statslige sanktioner, hvis budgetterne skrider på grund af det høje antal flygtninge.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen vil ikke forholde sig til, om det er rimeligt. Meldingen fra ham er lige så klar som frisk kildevand:

– Selvfølgelig skal budgetloven overholdes, siger han til Altinget.dk.

Venstre går efter at have en trepartsaftale om integration på plads inden midten af marts 2016.