For Venstre er det magtpåliggende at komme med i den kommende kontanthjælpsreform og dermed være med til at sætte Enhedslisten udenfor indflydelse. Partiet har nu opgivet kravet om, at reformen skal give besparelser på tre milliarder kroner og accepterer, at der på kort sigt kan blive tale om halvanden milliard, som regeringen nu taler om.
- Hvis vi overlader det til Enhedslisten, kommer der ingen reform, siger Lars Løkke Rasmussen til Radio24Syv.
Venstre ønsker, at den særligt lave kontanthjælp skal udvides til unge op til 30 år.
Regeringen arbejder i øjeblikket intenst på at opnå intern enighed om et udspil til kontanthjælpsreform.
Leif Lahn Jensen, Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, understreger, at regeringen ønsker et så bredt flertal som muligt bag reformen, og at det stadig er muligt for Enhedslisten at få indflydelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278