Engang var der tværsocialistiske lister i mange af landets byer. I dag er der kun få tilbage. De fleste er blevet erstattet af Enhedslistens opstilling.

Men i Randers og Hillerød er det henholdsvis Beboerlisten og Fællesslisten, der samler alle på venstrefløjen i en fælles opstilling.

Vores budgetter styres meget direkte af regeringen og EU. 

Tue Tortzen, byrådsmedlem Hillerød

Fælleslisten i Hillerød definerer sig selv som en socialistisk liste, men den samler også folk, der ikke er medlem af Enhedslisten. Så selvom listen har et tæt samarbejde med Enhedslisten i Regionsrådet og i Folketinget bliver den ved med at være en selvstændig liste. 

Fælleslisten blev dannet tilbage i 1990 af DKP, VS og andre kræfter på venstrefløjen. Samlingen af kræfterne sikrede et mandat til Tue Tortzen, formand for 3F Fredensborg. Han har repræsenteret Fælleslisten i byrådet lige siden. De sidste fire år har sygeplejerske Nanna Kjær også været valgt ind i byrådet for Fælleslisten.

Har opnået resultater

Listen har med sine to byrådsmedlemmer formået at opnå solide forbedringer for byens borgere, mener Tue Tortzen. Han peger især på miljøområdet, som han selv arbejder med i kraft af sin post som formand for byens miljø- og teknikudvalg.

- En række af de ting, vi har kæmpet for i årevis, er blevet gennemført. Det gælder blandt andet etableringen af tre cykelstier og en fjerde på vej samt en bevilling på 25 millioner kroner om året de næste fire år til energirenoveringer, siger Tue Tortzen.

Han fortæller også begejstret om, at kommunen har vedtaget en plan for mere sortering af affald og er ved at etablere et rensningsanlæg, som bliver det mest moderne i Danmark.

- Noget af det mest vigtige er måske, at vi borer efter geotermisk varme. Det vil virkelig rykke på kommunens CO2-regnskab, siger Tue Tortzen. 

Nanna Kjær har især koncentreret sit kommunalpolitiske arbejde om det sociale område og forebyggelse. Fælleslisten er i en række tilfælde gået ind og har direkte hjulpet folk med klagesager efter, at de har løbet panden mod en mur i det kommunale system.

Listen går til valg på at sikre forbedringer omkring miljøet, socialpolitikken og de lokale idrætsfaciliteter. 

- Og så arbejder vi på at få et universitet eller en højere læreanstalt til byen. Nu får vi jo et nyt hospital og vi har store medicinvirksomheder i byen, så det skulle der være basis for, forklarer Tue Tortzen. 

- Vi arbejder selvfølgelig også for billigere daginstitutioner, bedre bemanding og den slags. Men det er uhyre vanskeligt at få gennemført sociale forbedringer. Her er virkelig lagt låg på med Bjarne Corydons og EU's økonomiske loft. Vores budgetter styres meget direkte af regeringen og EU. Der er en direkte forbindelse med det, EU siger, og det at vores rengørinsassistenter skal løbe dobbelt så hurtigt efter udlicitering, tilføjer han.

Tue Tortzen er ret sikker på, at Fælleslisten får valgt tre ind i byrådet ved valget den 19. november. 

- Det er blevet meget tydeligt her i byen, hvem der er arbejderpartiet. S og SF har privatiseret rengøringen. Det er medlemmer af vores fagforening, der er blevet fyret eller pålagt mere arbejde. Jeg tror ikke, at S og SF får mange stemmer fra rengøringsassistenterne, siger Tue Tortzen og tilføjer, at nu vil de også privatisere Materielgården.

- Jeg tror, at vi vil få anerkendelse for at køre en anden linje, erklærer Tue Tortzen.

Talsrør for de små i skolegården

Beboerlisten i Randers blev stiftet i 1993. Det var Randers Lejerforening, som tog initiativet til at danne listen. Foreningens medlemmer var rasende på den daværende borgmester efter, at han havde stået bag nogle voldsomme huslejestigninger.

Ved valget i 1994 blev advokat Bjarne Overmark valgt ind i byrådet for Beboerlisten og har siddet der lige siden. Han er også spidskandidat ved det kommende valg.

- Linjen i Beboerlistens politik har altid været at forsvare de små i skolegården. Både i bogstavelig og overført betydning. Vi kæmper for børnene og de ældre i Randers. For sygedagpengemodtageren, førtidspensionisten, bistandsmodtageren og dem i fleksjob. Vi slås for dem, der betaler for meget i varme eller husleje, siger Bjarne Overmark.

Listen linje har ind imellem har ført til hårde kampe.

- Men det har også resulteret i, at der er blevet ryddet op, og at der har rullet hoveder i ny og næ, konstaterer Bjarne Overmark.

I kommunalvalgskampen har Beboerlisten særlig fokus på daginstitutionerne i byen, hvor normeringerne er blandt de værste i landet.

- Det er en helt uholdbar situation for forældre, ansatte og ikke mindst byens børn og unge. Vi vil have flere penge til daginstitutionerne og til folkeskolerne. Sidstnævnte skal udbygges og ikke nedlægges, siger Bjarne Overmark.

Beboerlisten har aktivt støttet forældre og ansattes kamp mod nedskæringer på daginstitutioner og skoler. For eksempel da der tidligere på måneden var demonstration mod kommunens planer om at spare 700.000 kroner ved at lukke fire velfungerende fritidshjem og omdanne dem til skolefritidsordninger. 

Listen har også tidligere været en del af kampen mod skolelukninger i byen. De sidste to byrådsperioder har der ikke været snak om skolelukninger, men nu åbner Venstre og andre partier i byrådet for, at det kan komme på tale igen.

Af andre mærkesager for Beboerlisten nævner Bjarne Overmark et løft af de små trængte landsbysamfund, hvor næsten en tredjedel af kommunens indbyggere bor. Forbedringer af den kollektive trafik står også højt på prioriteringslisten.

- Og så skal det sikres, når der laves aftaler om nybyggeri, at overenskomsterne på de respektive faglige områder bliver overholdt. Og der skal være krav om, at de firmaer, der får kommunale opgaver, har lærlinge ansat, siger Bjarne Overmark.