Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, møder kritik i sit eget parti for udtalelser om, at der skal stilles større krav til indvandrere fra muslimske lande end fra vestlige lande.
Enhver lov i Danmark gælder for såvel Loke som Thor, ellers ophører retsstaten.
Jens Rohde
Støjberg skrev mandag i en kronik i Berlingske, at det ikke er nødvendigt at stille samme krav til alle, fordi der er stor forskel på viljen til integration alt efter, om der er tale om en kristen amerikaner eller en muslimsk somalier.
Både partiets udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen og medlem af EU-parlamentet Jens Rohde har taget afstand fra Støjbergs synspunkt.
- Vi er nødt til at fastholde, at enhver lov i Danmark gælder for såvel Loke som Thor, ellers ophører retsstaten, siger Jens Rohde til DR.
Inger Støjberg har ikke konkretiseret, hvordan forskelsbehandlingen skal gennemføres konkret. Det vil fremgå af det indvandrepolitiske udspil, som Venstre vil fremlægge inden længe. Den politiske ordfører lover, at både grundloven og internationale konventioner vil blive overholdt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278
















