Ved udgangen af 2019 vil der være 1961 færre ansatte på landets erhvervsskoler end i dag, hvis Venstre-regeringens forslag om besparelser på to procent årligt de næste fire år bliver hentet alene på personaleudgifterne. 

Vi kan godt finde ud af at rationalisere, men vi har allerede skåret helt ind til benet.
Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler.

Det viser beregninger fra Danske Erhvervsskoler, der når frem til tallet ved at omregne den samlede besparelse på 797 millioner kroner til fuldtidsstillinger. Beregningerne er lavet inden tirsdagens politiforlig, hvor nedskæringerne på erhvervsskoleområdet i 2016 ser ud til at være fjernet.

Skåret til benet

Der er ganske vist tale om en teoretisk beregning, erkender Danske Erhvervsskolers direktør Lars Kunov, men han mener alligevel, at det er et realistisk scenarie, at skolerne kommer til at skære på lønningerne. De har nemlig allerede været inde og hente penge de steder, regeringen peger på som mulige sparekilder: enklere administration, billigere indkøb og afbureaukratisering.

– Erhvervsskolerne har været gennem alle de her forslag de seneste år. Vi har sparet på indkøb, IT, administration og rengøring. Vi kan godt finde ud af at rationalisere, men vi har allerede skåret helt ind til benet, lyder det fra Lars Kunov.

De dystre fremtidsudsigter for personalet på erhvervsuddannelserne kommer oveni de 513 ansatte, der allerede i år har modtaget en fyreseddel. 

En af de skoler, der har skåret drastisk ned er Aarhus Tech. Her er fjernet 47 stillinger i år gennem fyringer og stillinger, som ikke er blevet genbesat.

– Især regeringens besparelse på to procent rammer hårdt. Vi bliver pålagt en besparelse fire år frem, og det betyder, at vi skal finde omkring 10 millioner kroner hvert år. Det er ikke muligt at spare, uden at det påvirker vores kernefunktion, og det er jo undervisning, siger direktør Annette Lauridsen.

Reform giver bagslag

Alle skoler forklarer de mange fyringer med regeringens spareplaner og erhvervsuddannelsesreformen, som trådte i kraft ved skoleårets start. Den har resulteret i, at færre og ikke flere har søgt ind på en faglært uddannelse.

Sidste år nåede søgningen til skolerne et foreløbigt bundniveau, da kun 18,5 procent af afgangseleverne ønskede en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Ifølge den politiske aftale om erhvervsuddannelsesreformen skal 25 procent af de unge tage en erhvervsuddannelse allerede om fem år og i 2025 skal det være 30 procent. 

Udsigten til nedskæringer på uddannelsesområdet på tilsammen 8,7 milliarder kroner til og med år 2019 fik i sidste måned over 40.000 unge på gaden i henholdsvis København og Aarhus.