To af de forhindringer, der stod i vejen for dansk deltagelse EU's bankunion, er blevet ryddet af vejen. Det mener økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager (R).
Det, der skal gøre det rimeligt for et ikke-euroland at være med i bankunionen, det begynder at være faldet på plads.
Margrethe Vestager
Hun har netop været i Bruxelles, hvor hun har deltaget i forhandlinger om bankunionen med EU’s økonomi- og finansministre, skriver Information.
- Det, der skal gøre det rimeligt for et ikke-euroland at være med i bankunionen, det begynder at være faldet på plads, siger Margrethe Vestager.
Den ene forhindring var betingelserne for at træde ind og ud af bankunionen for lande, der ikke er medlem af euroen.
- Der er nu lavet en løsning, som vi synes er meget afbalanceret og rigtig, siger Margrethe Vestager til Information.
Ifølge det nye udkast kan lande, der træder ud af bankunionen, tage "tilstrækkeligt" penge med ud af den fælleseuropæiske afviklingsfond til, at man kan etablere en ny national fond. Afviklingsfonden skal betale for at afvikle og redde truede banker.
Herudover blev der taget skridt henimod, at EU tager hensyn til det danske realkreditsystem.
Ifølge Margrethe Vestager afventer regeringen fortsat forhandlingerne med EU-Parlamentet, før regeringen vil tage stilling til, om Danmark bør deltage i bankunionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278