35 multinationale selskaber skal alligevel ikke betaler bøder til en samlet værdi af 5,2 milliarder kroner, som EU-Kommissionen ellers havde udstedt.

EU-domstolen annullerede i sidste uge bøderne, som firmaerne havde fået for skjult statsstøtte af EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Dommen siger, at det er i orden at give store skatterabatter til store virksomheder. Når nu tvivlen er væk, kan andre med sindsro følge i samme fodspor.
Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory

Ifølge Vestagers kontor bedrev Belgien ulovlig statsstøtte, fordi landet gav skattefordele på 50-90 procent til multinationale selskaber, som slog sig ned i landet. Den praksis var konkurrenceforvridende over for mindre virksomheder, lød Vestagers begrundelse.

Men EU-domstolen mener ikke, at der var tale om skjult statsstøtte.

"Kommissionen kom fejlagtigt frem til, at det belgiske system vedrørende multinationale selskabers overskud udgjorde en statsstøtteordning", skriver domstolen i sin afgørelse.

Blandt de 35 selskaber er olieselskabet BP og kemikalieproducenten BASF.

Skattedumping er tilladt

Afgørelsen kommer ikke bag på Kenneth Haar, der er researcher hos den EU-kritiske tænketank Corporate Europe Observatory, der blandt andet holder et vågent øje med de multinationale selskaber i EU.

– Jeg er ikke overrasket over dommen. Jeg kan ikke se noget i EU-reglerne, der skulle hindre skattedumping i den stil, som domstolen nu har blåstemplet. Mange på den liberalistiske højrefløj i EU vil argumentere for, at det er en af fordelene ved den måde, EU er indrettet på, siger Kenneth Haar til Arbejderen.

– Mig bekendt er der ikke faldet en så klar dom før – en dom som jo siger, at det er helt i orden at give store skatterabatter til store virksomheder. Når nu tvivlen er væk, kan andre med sindsro følge i samme fodspor, forudser Kenneth Haar.

Med EU-domstolens frifindelse risikerer en række af Vestagers øvrige skattebøder også at falde til jorden.

Vestager har nemlig også beordret Irland til at inddrage 97 milliarder kroner fra Apple. Luxembourg har skullet hente over 220 millioner kroner hos bilfabrikanten Fiat Chrysler, næsten to milliarder kroner fra internet-handelsportalen Amazon og knap en milliard fra det franske energiselskab Engie. Og Holland har fået instrukser om at kræve op til 223 millioner kroner tilbagebetalt fra den amerikanske kaffekæde Starbucks.

Samtlige selskaber har mødt kravene med sagsanlæg ved EU-domstolen.

Kræver brud med EU

EU-domstolens afgørelse bekræfter, at en progressiv skattepolitik kræver brud med EU, mener Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari.

– Det bekræfter desværre vores grundlæggende opfattelse af EU som en institution, der er med til at beskytte de store virksomheder på bekostning af vores fælles velfærd, siger Rina Ronja Kari.

Hun mener, at dommen bør give anledning til eftertanke hos EU-tilhængerne.

– Der skal et helt andet mind-set til for at komme problemerne med skatteunddragelse til livs. Og det kræver et brud med EU, da det er indskrevet i Unionens DNA, at firmaerne skal beskyttes og have rettigheder, der langt overstiger hensynet til borgernes behov for velfærd.

Powerwoman?

Siden Margrethe Vestager i 2014 blev udnvænt som EU’s konkurrencekommissær, er hun blevet hyldet for at have uddelt milliard-bøder til multinationale. 

I 2016 modtog hun prisen som "European Woman of Power", en international pris som Europabevægelsen havde indstillet Vestager til, netop med henvisning til hendes kamp mod multinationale i EU.

– Margrethe er for mange af os det tydelige symbol på, at EU arbejder for os alle sammen. Som konkurrencekommissær har hun taget kampen op med de helt store og gjort noget ved det, som mange er veget udenom: Hun har sagt, at store multinationale selskaber skal være deres ansvar bevidst og betale skat i EU, lød begrundelsen fra formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse.