Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen måtte se en flok krigsveteraner direkte i øjnene, da hun tirsdag var indkaldt til samråd i Folketingets forsvarsudvalg.

Veteranerne var mødt op for at lytte til, hvad ministeren vil gøre ved, at Arbejdsskadestyrelsen afviser langt størstedelen af de krigsveteraner, der forsøger at få deres posttraumatiske stress (PTSD) godkendt som en arbejdsskade.

Når udredningen er færdig vil forsvarsforligskredsen drøfte, hvordan vi kan håndtere veteranernes PTSD og andre psykiske skader.
Mette Frederiksen, beskæftigelsesminister

Samrådet var indkaldt af Enhedslistens arbejdsmiljøordførerJørgen Arbo-Bæhr:

- Når jeg taler med de unge mennesker, der har været udsendt på Balkan, Irak og Afghanistan, bliver jeg både bedrøvet og sur. Veteranerne er blevet elendigt behandlet, og de har det ikke godt. Alt for mange af dem har store psykiske mén og PTSD efter deres udsendelse. Det mest sørgerlige er, at de ikke har fået anerkendt deres sygdomme som en arbejdsskade - til trods for at de har fået PTSD som en del af deres udsendelse, lød det fra Jørgen Arbo-Bæhr.

Veteraner afvist på samlebånd

Arbejdsskadestyrelsens nuværende praksis forhindrer soldaterne i at få anerkendt deres krigstraumer som en arbejdsskade, hvis de ikke har fået en lægerklæring på deres PTSD senest seks måneder efter de kom hjem fra krigen.

Men Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har undersøgt de udsendte soldaters psykiske tilstand før og efter udsendelsen, og sætter alvorligt spørgsmålstegn ved seksmånedersreglen: SFI's forskning viser nemlig, at de udsende soldater i stor udstrækning først får en lægefaglig vurdering i gennemsnit fire år efter, de kommer hjem.

Herudover har Veterancentret kortlagt, hvordan det er gået de soldater fra hold syv, der var i Afghanistan i starten af 2009. Rapporten viser, at mange veteraner først udvikler PTSD mellem syv måneder og to et halvt år efter, de kommer hjem.

Beskæftigelsesministeren lyttede - men kom ikke med nogen løfter:

- Jeg har igangsat en udredning om PTSD for at sikre, at de krav som stilles, er udtryk for den nyeste medicinske forskning. Når udredningen er færdig, vil forsvarsforligskredsen drøfte, hvordan vi håndterer veteranernes PTSD og andre psykiske skader. Det er en fin måde at gøre det på, forklarede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Det er Sundhedsstyrelsen og Dansk Psykiatrisk Selskab, der har udarbejdet de nuværende regler. 

- Hvis man mener, at dét faglige grundlag ikke er godt nok, må man rejse en diskussion af det. Jeg kan ikke som politiker vurdere, om de sundhedsfaglige forudsætninger er korrekte. Men når jeg lægger al politik til side, synes jeg da heller ikke, det er mærkeligt, at symptomer kan opstå efter mere end seks måneder, indrømmede ministeren.

Lægefaglig vurdering?

Hun forsikrede, at Arbejdsskadestyrelsen vurderer veteranernes arbejdsskadesager ud fra en lægefaglig vurdering.

Men Arbejderen har talt med flere veteraner, der alle har en række lægeerklæringer på deres PTSD, men som alligevel ikke kan få anerkendt deres psykiske lidelser af Arbejdsskadestyrelsen.

En af dem er Balkan-veteranen, Ruben Johansen.

Fem speciallæger (heriblandt Odense Kommunes egen lægekonsulent, en læge fra Odense Universitetshospital og en ekspert på Rigshospitalet) er enige om, at Ruben Johansen har PTSD.

Alligevel underkender Arbejdsskadestyrelsen alle de lægefaglige eksperter og nægter at anerkende Rubens Johansens PTSD som en arbejdsskade.

Han opsøgte nemlig først en læge ni måneder efter, han var kommet hjem fra sin sidste udsendelse. Ifølge reglerne skal en veteran have indhentet en lægeerklæring senest seks måneder efter, han er kommet hjem. Ruben fik altså sin lægeerklæring tre måneder for sent.

Beskæftigelsesministeren mener alligevel, at der er grund til at glæde sig:

- Det er da godt, at vi nu er nået til en bred politisk erkendelse af, at der er et problem.

Læs mere i 2. sektion