Mere politi og mere overvågning løser ikke problemerne med radikaliserede unge. 

Det mener socialrådgiver og tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.

Vi kan ikke overvåge og skyde os ud af problemerne. I stedet er der brug for at sætte alle kræfter ind på det forebyggende arbejde.
Bettina Post

- Det er udansk og udtryk for amerikanske tilstande at tro, at vi kan overvåge og skyde os ud af problemerne. Det kan vi ikke. I stedet er der brug for at sætte alle kræfter ind på det forebyggende arbejde, siger Bettina Post, som i dag er chefkonsulent på Institut for Socialt Arbejde på professionshøjskolen Metropol.

Hun undrer sig over, at politikerne kort efter angrebet roste politiet for deres gode arbejde - og få dage efter afsætter næsten en milliard kroner til at styrke politiet og efterretningstjenesterne. Mens det område, som er mislykkedes - nemlig hele forebyggelsesindsatsen - ikke får en øre.

Hendes udmelding kommer efter at regeringen i torsdags afsatte 970 millioner kroner til 12 konkrete initiativer - især til politiet og efterretningstjenesterne. 

Genkendeligt forløb

De mange millioner skal blandt andet gå til indkøb af nyt udstyr, så Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mere effektivt kan overvåge danskerne. Eksempelvis afsættes 200 millioner kroner til at udbygge politiets og PET's beredskabs- og overvågningsindsats og 150 millioner til et nyt og avanceret it-system, der skal give politiet og PET en fælles analyseplatform, så de "bedre kan udnytte de betydelige datamængder", hedder det blandt andet i regeringens udspil.

Herudover skal antallet af livvagter øges og PET's aktionsstyrke skal udvides for i alt 108 millioner kroner.

Mere politi og overvågning af taletidskort og rejsende forebygger imidlertid ikke, at unge bliver radikaliseret, mener Bettina Post:

- Det er meget sene indsatser, som slet ikke forebygger, at små drenge får skøre ideer og ender med at blive radikaliserede.

Hun påpeger, at vi godt ved, hvad der skal gøres for at undgå, at lys- og mørkhårede børn og unge udvikler sig til rabiate drabsmænd. Men det koster.

Med henvisning til sidste weekends to skuddrab i København, siger Bettina Post:

- Hvis vi for et øjeblik parkerer det faktum, at den formodede drabsmand Omars forældre er palæstinensiske flygtninge og, at hans fascination angiveligt gik i retning af Islamisk Stat, og betragter ham som det, han også var, nemlig en dansk, kriminel og psykisk syg ung mand, så vækker forløbet genkendelse hos masser af socialarbejdere, forklarer Bettina Post.

- Lærere, socialrådgivere og pædagoger støder hele tiden ind i disse unge, og har gjort det i mange år: Teenagedrenge som udvikler antisocial adfærd i fuld fart på vej ud ad kriminelle vildspor.

Den gode nyhed

Bettina Post frenhæver, at den gode nyhed er, at vi godt ved, hvad vi skal gøre for at dæmme op for radikalisering af de unge.

I 2009 offentliggjorde Ungdomskommissionens sin rapport, som blandt andet omhandlede radikalisering. Med i kommissionen sad også politi og dommere.

Ifølge Bettina Post er det værd at genlæse Ungdomskommissionens anbefalinger og skrue op for den tidlige, helhedsorienterede og sammenhængende indsats og identificere udsatte risikobørn langt hurtigere end i dag.

- Konkret handler det om, at alle professionelle - især lærere, pædagoger og socialrådgivere og boligsociale medarbejdere - skal tale sammen. Vi skal skabe inkluderende fællesskaber i boligområder og sikre fritidsjob til de unge. Vi skal forholde os til de drømme, de unge har, lyder det fra Bettina Post.

Hun mener, at de unge skal opleve, at der er brug for dem og at de bidrager til samfundet.

- Det duer ikke, at får en mentor med kontortid mellem 14 og 16. De skal have hjælp, når de har brug for det. Der skal laves en massiv boligsocial indsats. Det skal være godt og billigt at bo i de sociale boligbyggerier. Det er for sent at snakke om sociale indsatser, når det hele står i flammer, understreger Bettina Post.