Spidskandidaterne for Kommunistisk Fællesliste – Liste R – i Aarhus hedder Nielsen. Hans Nielsen og Per Nielsen.

For Hans Nielsen, som er maskinarbejder, er det langt fra første gang han stiller op for kommunisterne. Han synes det er vigtigt at deltage i valgkampen.

– Det er jo en af de måder, hvor vi kan komme ud til offentligheden på. Ellers bliver kommunisternes synspunkter jo ofte tiet ihjel, siger Hans Nielsen, som har været kommunist og fagligt aktiv hele sit liv – i mange år som tillidsmand. 

– Jeg er født ind i en kommunistisk familie i Fredericia. Min mor blev valgt ind i byrådet for DKP i 1946 og sad sammenlagt i byråd og amtsråd i 28 år. Så jeg er naturligvis dybt påvirket – også af det "socialkontor", vi havde hjemme, hvor mange almindelige mennesker søgte hjælp, fortæller Hans Nielse, som i dag er medlem af KPiD.

Per Nielsen er buschauffør hos Arriva og næstformand i den faglige klub på arbejdspladsen. Det er første gang han er byrådskandidat.

– Jeg vil gerne bringe nogle af arbejdspladsernes problemer ind i valgkampen. Som buschauffør oplever jeg, hvor skadelige de udliciteringsrunder er, som vi gang på gang bliver udsat for. Det ødelægger vores arbejdsmiljø. Der er brug for flere arbejdere i politik. Vi har en større indsigt i, hvilke konsekvenser det får, når et byråd eller regionsråd træffer en beslutning, siger han.

Per Nielsen er vokset op på landet.

– Det var først, da jeg flyttede til Aarhus og begyndte at engagere mig i bz-bevægelsen, at jeg blev politisk interesseret. Det førte senere til, at jeg blev organiseret kommunist, fortæller Per Nielsen, som er medlem af KP.

Kommunalt oprør

De to gange Nielsen er enige om, at der er brug for en bred diskussion om kommunalpolitik. Og her har kommunisterne en vigtig rolle at spille.

– Vi er nødt til at bryde de rammer, man har i kommuner og regioner, siger Per Nielsen og nævner som eksempel tv-udsendelsen, Kommunekuppet, som lige nu kan ses på DR. Her skal fem borgere i Køge tage stilling til, hvordan de vil skære ned, for at få det kommunale budget til at hænge sammen.

– Man reducerer kommunalpolitik til, hvor du vil skære ned. Det er helt uværdigt og slet ikke demokratisk. Der er brug for et kommunalt oprør, mener han.

– Det kommunale selvstyre er jo efterhånden ikke eksisterende. Det handler alt for meget om at administrere de rammer, som Folketinget og EU har lagt ned over kommunere, tilføjer Hans Nielsen og henviser til den budgetlov, som vedtages i Folketinget og fastlægger den økonomiske ramme for både kommuner og regioner. 

– Den budgetlov er jo en konsekvens af, at den danske regering har tilsuttet os til EU's finanspagt. Derfor er EU-spørgsmålet nu rykket helt ind i byrådene. Det skal vi også forholde os til.

Mangel på demokrati

Det manglende demokrati i kommunerne har flere konsekvenser. 

– Erhvervslivet har alt for stor indflydelse. Det har vi jo blandt andet set i byudviklingen, hvor investorer ofte har holdt møder og lavet aftaler med rådmænd eller borgmester før vi når frem til en høringsrunde om en lokalplan. Så er tingene i virkeligheden klappet af og det er svært at få ændret noget, påpeger Per Nielsen.

– Det gælder også i forhold til hele byrådets udliciteringspolitik, fremhæver Hans Nielsen.

– Staten kræver, at kommunen skal udlicitere og det bliver administreret uden at tage hensyn til kvalitet. Derfor har vi jo set en række groteske sager indenfor ældreplejen. Men EU's udbudspolitik har også haft store konsekvenser for byggeriet af letbanen i Aarhus, hvor det er et italiensk mafia-firma, som har lagt skinnerne. 

Og Per Nielsen tilføjer, at det betød, at der ikke kom en eneste læreplads på byggeriet af letbanen.

– Det er en skandale. Det er jo et stort kommunalt anlægsarbejde, siger han.