Det undrer den tidligere dommer ved Østre Landsret, Holger Kallehauge, at den kurdiske tv-station, Roj TV, ikke har fået lov til at føre radio- og tv-nævnets formand, Christian Scherfig som vidne i ankesagen, der netop er statet op.
- Christian Scherfig har stor praktisk erfaring med at vurdere, hvornår tv-stationer producerer ordinære nyhedsudsendelser og hvornår, der er tale om propaganda. Derfor er sådan en mand da værd at høre i denne sag, siger Holger Kallehauge til Arbejderen.
Han har selv været dommer ved Østre Landsret, indtil han gik på pension i 2004.
- Christian Scherfig har beskæftiget sig indgående med Roj TV. Han er et særdeles sagkyndigt vidne. Derfor kan jeg slet ikke forstå, at retten har afvist ham. Alternativet er jo, at retten skal gennemse over 40 timers klip fra Roj TV, siger Orla Kallehauge.
Østre Landsrets afvisning af radio- og tv-nævnets formand vækker også opsigt hos juraprofessor på Aalborg Universitet:
- I en straffesag skal der normalt meget til, før en dommer afviser et vidne. Dommeren bør i hvertfald være helt overbevidst om, at vidnet ikke kan bidrage til noget nyt i sagen, forklarer juraprofessor ved Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted til Arbejderen.
Han uddyber:
- Normalt vil en dommer i en straffesag være meget imødekommende overfor forsvarets ønsker til vidner, så den tiltalte ikke føler sig dømt på forhånd.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278