Tilbage i november 2004 var de danske styrker ikke trygge ved at overlade deres fanger til sikkerhedsstyrkerne i Irak. Det bekræftede to udsendte soldater, der mandag afgav forklaring i Østre Landsret. 

De vidner, der foreløbig har afgivet forklaring, tegner et samlet billede af, at alle godt vidste, at fanger risikerede at blive mishandlet.
Christian Jensen, advokat

Her er retten i gang med at behandle 23 irakiske torturofres erstatningssag mod den danske stat. Irakerne kræver en symbolsk erstatning for den tortur, som irakiske sikkerhedsstyrker udsatte dem for, efter at de var blevet tilbageholdt under den danskledede operation Green Desert i Irak i november 2004.

Irakerne var bange

Det første vidne var major Per Geisler. Han var chef for de 23 militærpolitifolk, der var i Irak under operation Green Desert i november 2004.

– Når vi var til stede, var der ingen problemer. Men når vi ikke var der... Det kan man kun gisne om... Irakisk menigmand var bange for irakisk politi. Det kunne jeg godt fornemme. Det må de åbenbart have haft en grund til, forklarede Per Geisler.

En af hans underordnede, tidligere militær politisergent Dennis Mogensen, deltog også i operationen.

– Der var brodne kar. Vi monitorerede politistationerne, og når vi sad med chefen var alt fryd og gammen... Men vi vidste godt, at når vi vendte dem ryggen, var realiteten måske en helt anden. Men hvis vi formodede, at de tilbageholdte blev udsat for tortur og vold, så ville det jo ikke være fair at overgive tilbageholdte til dem, forklarede Dennis Mogensen i retten.

Følte du dig tryg ved at overlade de her mennesker til de irakiske sikkerhedsstyrker?

– Langt hen ad vejen, ja. Men der var episoder, hvor man kunne have sine tvivl, ingen tvivl om det, svarede den militære politisergent.

Alle vidste det

Retssagen mod den danske stat startede i december sidste år og nærmer sig sin afslutning.

Foreløbig har 14 af de irakiske torturofre afgiver forklaring. Det samme har en retsmediciner og torturekspert, to tidligere ambassadører i Irak, to militærjurister og en række tidligere soldater og deres overordnede, der deltog på operation Green Desert tidligt om morgenen den 25. november 2004.

– De vidner, der foreløbig har afgivet forklaring, tegner et samlet billede af, at alle – lige fra de menige soldater til den militære ledelse – godt vidste, at fanger risikerede at blive mishandlet, hvis de blev udleveret til de irakiske myndigheder. Det er i strid med danske og internationale regler at udlevere fanger, hvis der er mistanke om, at de risikerer at blive udsat for tortur, forklarer den ene af irakernes to advokater, Christian Jensen, til Arbejderen.

Minister kendte til tortur

Den 9. marts var militærjurist Kurt Borgkvist i landsretten for at afgive sin forklaring. Han var ikke i tvivl om, at forsvarsministeren kendte til, at tortur var udbredt i Irak på det tidspunkt, hvor de danske styrker tog fanger og udleverede til de irakiske myndigheder.

– Forhenværende forsvarsminister Søren Gade kendte til fangeproblematikken, herunder at mennesker som kom i irakiske styrkers varetægt, forventeligt ville blive udsat for tortur. Det var en sag med stor medieopmærksomhed, og som ministeren fulgte med i dagligt, forklarede militærjuristen.

Borgkvist var militærjurist i Irak og ansvarlig for at føre tilsyn med de irakiske fange, som danske soldater havde taget. I juli 2004 – få måneder før operation Green Desert – sendte han en rapport til Forsvarsministeriet, der dokumenterede omfattende tortur af fanger i Al-Makil fængslet i Basra. Borgkvist havde interviewet en række fanger, der samstemmende fortalte om, hvordan de var blevet "slået med kabellignende genstand", "brændt med cigaretter på fødderne", havde "fået flere kindtænder knust" og "fået elekriske stød".

Der er seks retsdage tilbage med vidneafhøringer. Herefter får kammeradvokaten og irakernes advokat Christian Harlang ordet til deres afsluttende procedurer. Sidste retsmøde er 8. maj. Der ventes dom i midten af juni.