05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vigtigt element ud af folkeskolereform

Antorini bøjer af

Vigtigt element ud af folkeskolereform

En afgørende hjørnesten i regeringens forslag til folkeskolereform bliver nu droppet efter pres fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

De borgerlige vil have mere af den traditionelle undervisning i folkeskolen.
FOTO: Bille
1 af 1

Regeringen er parat til at give efter for de borgerliges pres og droppe aktivitetstimerne i folkeskolereformen. Det viser et internt forhandlingsnotat, som Berlingske har fået fat i.

Regeringen har foreslået at udvide den ugentlige skoletid med fem til ni aktivitetstimer, som kombinerer leg, læring og bevægelse. De borgerlige vil i stedet have flere timer i dansk, matematik og engelsk.

- Nu får vi blot mere af det samme, og det ved vi ikke virker på det faglige niveau. Det er aktivitetstimerne der kunne være med til at bryde den negative sociale arv for dem, der ikke får nok ud af undervisningen i dag. Regeringen står tilbage med en halv folkeskolereform, siger professor i uddannelsesstatistik Peter Allerup til Berlingske.

Også skoleelevernes formand, Agnete Vienberg Hansen er utilfreds med, at aktivitetstimerne ser ud til at blive droppet.

- Det, som gjorde reformen god, var, at vi ikke bare fik en længere skoledag, men også en anderledes skoledag. Undervisning handler om, at man kombinerer teori og praksis og kommer ud at bevæge sig for at bruge alle sanser, siger hun.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. maj. 2013 - 08:15   23. maj. 2013 - 08:15

Folkeskolereform

ur@arbejderen.dk
Reform af folkeskolen

Hovedpunkter i regeringens folkeskolereform:

  • Alle børn skal have en længere skoledag, som også indeholder bevægelse, leg, udendørs aktiviteter og lektiehjælp. Der indføres såkaldte aktivitetstimer, hvor pædagoger kan være med i undervisningen

  • Børnehaveklasse til 3. klasse skal have 30 timers skoleuge. 4. til 6. klasse 35 timer og de tre øverste klassetrin 37 timer

  • Flere timer i dansk og matematik

  • Engelsk fra 1. klasse

  • Valgfag fra 7. klasse

Kilde: Undervisningsministeriet