14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vil demonstrere mod milliard-nedskæringer

Organisationer går sammen i protest:

Vil demonstrere mod milliard-nedskæringer

Fagforeninger, uddannelsesorganisationer og elever er gået sammen for at demonstrere mod regeringens bebudede nedskæring på uddannelsesområdet.

Over 9000 har tilmeldt sig demonstrationen "Stop milliardnedskæringer på uddannelse!" den 29. oktober klokken 16 på Rådhuspladsen i København og i Aarhus.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

På torsdag den 29. oktober er der indkaldt til stor demonstration i både København og Aarhus mod regeringens planer om milliardbesparelser på uddannelsesområdet.

Det er Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og 32 andre uddannelsesorganisationer og fagforeninger, som står bag det nystartede initiativ "Uddannelsesalliancen", som afholder demonstration.

Når man sparer på uddannel-serne her og nu, glemmer man, at det vil ramme os som samfund senere hen.
Veronika Ahrensbøll Schultz, Uddannelsesalliancen

– Vi har indkaldt til demonstration, fordi de her nedskæringer er så voldsomme, at vi ikke kan lade det gå ubemærket hen, siger Veronika Ahrensbøll Schultz, som er talsperson for Uddannelsesalliancen og forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Sparekniven skal svinges

Regeringer kræver, at uddannelsesområdet de næste fire år skal spare to procent årligt. Det skønnes, at området derfor får 8,7 milliarder kroner mindre til rådighed.

Ifølge de to ministre på området, Ellen Trane Nørby, børne- og undervisningsminister, og Esben Lunde Larsen, uddannelsesminister, er det for tidligt at tale om fyringer. Men antallet af studiepladser på de videregående uddannelser vil "givetvis" falde, siger de til Politiken.

Besparelser fører til fyringer

Men erhvervsskolerne er allerede hårdt ramt på grund af det faldende elev-tal. Og ifølge formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Mie Hovmark, er fyringer en logisk følge af besparelser.

– Det er en logisk tanke, at besparelser og underskud angiveligt må føre til fyringer, siger hun.

Også universitetsdirektør Peter Lauritzen fra Roskilde Universitet (RUC) melder om, at der skal ses på "personaletilpasninger".

– Hvis vi tager RUC, står vi samlet til at have 100 millioner kroner mindre i 2016, hvoraf de 60 til 65 millioner kan tilskrives finansloven. Det vil betyde, at vi i sidste ende må kigge på konkrete tiltag, som for eksempel frivillige fratrædelser, seniorordninger og i værste fald fyrringer. 

Opfordrer til protest

Talskvinden for Uddannelsesalliancen, Veronika Schultz, påpeger overfor Arbejderen, at initiativet også er et forsøg på at starte noget, som på sigt skal gøre op med fremtidige og nutidige besparelser på uddannelsesområdet.

– Når man sparer på uddannelserne her og nu, glemmer man, at det vil ramme os som samfund senere hen. Derfor er det her initiativ også et forsøg på at få afskaffet besparelser på uddannelsesområdet på sigt, siger hun.

– Nedskæringerne kommer i første omgang primært til at ramme specialtilbuddene på gymnasierne, såsom lektiehjælp, tilbud til ordblinde og mindre lærer-elev-tid til den enkelte. Det er de kvaliteter, der danner rammen om et uddannelsessystem med lige adgang for alle, siger Veronika Schultz.

Blandt de 33 organisationer i Uddannelsesalliancen er Dansk Socialrådgiverforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Dansk Magisterforening, Uddannelsesforbundet, BUPL, Danmarks Lærerforening, FTF og LO-Ungdom samt en lang række elev- og studenterorganisationer.

De opfordrer alle til at tage til demonstrationen, "Stop milliardnedskæringer på uddannelse" den 29. oktober klokken 16 i København og Aarhus.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. okt. 2015 - 18:20   24. okt. 2015 - 16:02

Nedskæringer

kkp@arbejderen.dk
Uddannelsesdemoer 29/10
  •  

Den 29. oktober klokken 16 demonstrerer en lang række uddannelsesorganisationer og fagforeninger mod planlagte milliardnedskæringer. Læs mere og tjek demoerne på Facebook her:

>> KBH DEMO: På Københavns Rådhusplads 29/10 klokken 16

>> AARHUS DEMO: På Rådhuspladsen i Aarhus 29/10 klokken 16

Organisationerne bag Uddannelsesalliancen er blandt andre:

  • Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

  • Danske Socialrådgiverstuderende

  • Danske Studerendes Fællesråd

  • Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

  • Lærerstuderendes Landskreds

  • Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

  • Erhvervsskolernes ElevOrganisation

  • Pædagogstuderendes Landssammenslutning

  • FTF

  • LO-Ungdom

  • BUPL

  • Dansk Socialrådgiverforening

  • Gymnasieskolernes Lærerforening

  • Handelsskolernes Lærerforening

  • Dansk Magisterforening

  • Uddannelsesforbundet

  • HK Ungdom

  • DM Studerende

  • Danske Mediestuderende

  • Kommunikation og Sprog

  • Bibliotekarforbundet

  • Forbundet Arkitekter og Designere

  • DJØF Studerende

  • Dansk Journalistforbund

  • Socialpædagogerne

  • Metal Ungdom

  • IBIS

  • Danmarks Lærerforening

  • Teknisk Landsforbund

  • FOA Ungdom

  • Efterskolerne

  • Operation Dagsværk

  • Dansk El-forbunds Ungdom

  • Dansk Sygeplejeråd

  • Arkitektforeningen

  • Frie skolers lærerforening

  • Yngresagen