EU-parlamentet vedtog mandag en skarp udtalelse, der opfordrer Danmark til at "videregive alle nødvendige oplysninger om alle mistænkelige flyvninger i forbindelse med CIA". Samtidig opfordrer EU-parlamentet medlemslandene til at sikre "uafhængige og effektive undersøgelser af krænkelser af menneskerettighederne" - og herunder inddrage samtlige nye beviser, der er kommet frem.
På tide at komme til bunds
Det er et klart vink med en vognstang til Danmark, vurderer Amnesty:
- Regeringen har aldrig lavet en reel undersøgelse af CIA's tortur i dansk territorium. Regeringen har ikke undersøgt nye oplysninger om at dansk territorium kan være brugt til at fragte fanger til torturfængsler i Litauen og Polen. Vi taler om mulig medvirken til krænkelser af menneskerettighederne. Derfor er det vigtigt, at vi får undersøgt alle spor, så vi kan stille de ansvarlige til ansvar og forhindre at den slags sker igen, siger chefjurist i Amnesty, Claus Juul til Arbejderen.
EU-parlamentets betænkning blev vedtaget med 568 stemmer for og 34 imod. 77 undlod at stemme.
- Et næsten enigt EU-parlament opfordrer Danmark til at offentliggøre alle oplysninger og undersøge alle nye oplysninger. Det bør få udenrigsministeren til at overveje, om det ikke er på tide med en tilbundsgående undersøgelse.
Minister: Vi har gjort, hvad vi kan
Men hverken EU-parlamentet eller Amnesty skalV regne med, at den danske udenrigsminister, Villy Søvndal begynder at offentliggøre flere oplysninger eller iværksætter en ny undersøgelse.
I en mail til Arbejderen skriver ministeren, at han mener, at regeringen er kommet så langt i at undersøge de hemmelige CIA-fly i Danmark, som det er muligt.
Jeg synes, at vi i Danmark har gjort alt det vi kan i denne sag. Det er som om Europa-parlamentarikerne måske ikke har været helt opmærksomme på dette.
Villy Søvndal
- Jeg synes, at vi i Danmark har gjort alt det vi kan i denne sag. Efter regeringsskiftet har vi været optaget af at komme så langt til bunds i denne sag, som det overhovedet er muligt – og det synes jeg faktisk er lykkedes. Det er som om Europa-parlamentarikerne måske ikke har været helt opmærksomme på dette, mener Villy Søvndal.
Han henviser til, at Dansk Institut for Internationale Studier sidste år undersøgte CIA-flyvningerne.
- DIIS-rapporten var en meget grundig rapport med ganske klare konklusioner. DIIS fandt helt overordnet, at konklusionerne i den tværministerielle undersøgelse fra 2008 var korrekte, og afviste samtidig enhver mistanke om et dansk dobbeltspil i sagen i forhold til Grønland.
Bundet på hænder og fødder
Amnesty derimod er ikke imponerede over DIIS-rapporten. Menneskeretsorganisationen mener at DIIS blev "bundet på hænder og fødder".
- Undersøgelsen lever slet ikke op til de krav, som man må stille til en grundig og uafhængig undersøgelse af mistanker om menneskerettighedskrænkelser på dansk jord, mener Claus Juul.
DIIS måtte ikke afhøre vidner. Og DIIS måtte kun undersøge flyvninger på grønlandsk territorium - og altså ikke undersøge flyvninger i dansk luftrum og landinger på dansk jord.
I december 2011 satte regeringen DIIS til at undersøge, om Udenrigsministeriets topembedsmænd havde spillet dobbeltspil over for Folketinget og offentligheden. DIIS skulle også undersøge om den redegørelse som blev udarbejdet under den borgerlige regering i 2008 var dækkende for, hvad man vidste om fangeflyvninger over dansk luftrum.
Dermed havde undersøgelsen fra begyndelsen en række mangler: Den dækkede kun grønlandsk territorium - på trods af at nye oplysninger tyder på, at fangefly kan have landet andre steder på dansk territorium, herunder København. Men DIIS fik ikke mulighed for at indsamle nyere oplysninger, end dem man var i besiddelse af i 2008.
De nye oplysninger omfatter blandt andet afsløringen af hemmelige fængsler i Litauen, fangetransportruter mellem Litauen og Danmark og frigivelsen i oktober og november 2011 af data om flytrafik fra de finske flyvemyndigheder, som tyder på, at skandinaviske lande har spillet en langt større rolle i forbindelse med fangeflyvningerne end tidligere antaget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278