Både kampfly og specialstyrker skal i krig mod IS i Syrien. Det står klart efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn fredag formiddag.

Hvis danske styrker kaster bomber og indsætter specialstyrker i Syrien, bærer vi brænde til et bål, der i forvejen er ude af kontrol.
Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative og Radikale bakker op om at udvide den danske krigsindsats til at omfatte både Irak og Syrien. I alt skal omkring 400 danske soldater, syv F16-kampfly og et C139J-transportfly deltage i krigen.

Danmark har allerede nu omkring 120 danske soldater på Al Asad-basen i Irak og bidrager med en radar, der overvåger luftrummet Irak og det østlige Syrien.

Regeringen lægger op til en hastebehandling. Folketinget skal førstebehandle beslutningsgrundlaget den 1. april og herefter skal det vedtages den 19. april 2016.

Krigsmodstand på Christiansborg

På Christiansborg er Enhedslisten, SF og Alternativet modstandere af at sende Danmark ud i endnu en krig.

– Hvis danske styrker kaster bomber og indsætter specialstyrker i Syrien, bærer vi brænde til et bål, der i forvejen er ude af kontrol. I Alternativet mener vi ikke, at Danmark skal gå i krig uden et legitimt og klart FN-mandat. Det sætter de internationale spilleregler ud af spil og kan få alvorlige langsigtede konsekvenser, siger Rasmus Nordqvist, politisk ordfører og udenrigsordfører i Alternativet.

Han uddyber:

– Krigen i Syrien er en global kampplads for storpolitiske interesser, en såkaldt stedfortræderkrig. Jeg mener ikke, at Danmark skal involvere sig i den form for rivalisering. Det er en meget risikabel opgave for vores tropper at manøvrere i en kontekst, der er så gennemsyret af modsatrettede interesser, som det er tilfældet i Syrien netop nu, hvor USA og Rusland bekæmper Daesh (IS, red) af helt forskellige grunde.

Også Enhedslisten advarer mod konsekvenserne af at blande sig militært i krigen i Syrien.

– Vi har indtil nu set, at bombninger nok kan fortrænge Islamisk Stat fra bestemte områder, men ikke har formået at kappe rødderne på IS, som stadig står stærkt i både Syrien og Irak. Det vil være et langt mere effektivt våben at stoppe pengestrømmene fra bagmænd i Tyrkiet og Saudi-Arabien. Det er altid problemer forbundet med at sende udenlandske styrker ind i en krig. Blandt andet rammer bombningerne også civile. IS har udråbt det til deres mål at kæmpe mod vestlige styrker, så der er altid en risiko for, at en dansk militær indsats kan styrke tilslutningen til ekstreme kræfter, siger Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm. 

SF mener, at de danske soldater bliver sendt ind i "en hvepserede".

– I Irak var der et nogenlunde klart fjendebillede, men i Syrien er der tale om en hvepserede af forskellige fjender, venner og interesser, som går på kryds og tværs. Og det bliver ikke bedre af, at eksterne aktører også opererer, siger SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen.

Han mener, at konflikten er meget kompleks og alvorlig og at en militær løsning ikke er den rette løsning.

– På trods af de dystre udsigter er der ikke andet at gøre end at satse på politiske forhandlinger. En yderligere militær optrapning med deltagelse af Danmark vil forværre situationen.

Intet mandat

Den danske beslutning om at gå ind i krigen i Syrien kommer på trods af, at FN's Sikkerhedsråd ikke har godkendt, at der kan anvendes militær magt, og uden at den syriske regering har bedt om, at danske soldater og fly overtræder Syriens suverænitet og bomber og invaderer syrisk territorium.

– Der findes nogle grundlæggende principper for, hvornår en stat kan anvende militær magt mod en anden stat: Der skal enten ligge en resolution fra FN's Sikkerhedsråd eller en invitation fra Syriens regering, eller også skal Syrien have angrebet Danmark, forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl til Arbejderen. Han forsker i folkeret i militære operationer på Forsvarsakademiet.

– Nu er man i stedet for ude i at forsøge at forklare en militær indgriben ud fra en logik om, at vi har ret til at forsvare os mod angreb fra en ikke-statslig aktør som Islamisk Stat. Folkeretten nævner kun staters angreb på andre stater i forhold til selvforsvar. Folkeretten nævner ikke noget om, at en stat har ret til at gribe militært ind i en anden stats territorium, fordi en "ikke-statslig aktør" foretager angreb. Men efter 11. september er retten til forsvar blevet udvidet til også at gælde ikke-statslige aktører. Især USA forsøger at tilpasse folkeretten så den passer til sine egne intereser, siger han.

– Den syriske stat har ikke angrebet Irak. Men Islamisk Stat har angrebet Irak fra Syrien. Både Danmark og USA bekæmper Islamisk Stat i Irak. Derfor er argumentet, at så har Danmark også ret til at gribe ind overfor Islamisk Stat i Syrien, fordi den syriske regeringen ikke har viljen eller evnen til at stoppe IS' terror, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl og tilføjer:

– Så kan man så vælge, om at tro på om den forklaring holder vand eller ej, og om man kan bruge væbnet magt og krænke et andet lands territorium. Den var altså ikke gået i 1945, hvor folkeretten blev udformet. 

– Det er en kompleks situation. Der er syriske landtropper og en civilbefolkning på jorden. Der er russiske fly i luften. Og Syrien har et meget avanceret luftforsvar, fordi landet har ligget i krig med Israel. Og Syriens luftforsvar er blevet opgraderet af Rusland. Det er urealistisk at undgå civile tab. Og vi risikerer også at danske fly kan blive skudt ned eller at danske soldater kan bliv taget til fange, lyder det fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Fredsbevægelsen demonstrerer foran Christianborg klokken 10 når Folketinget den 1. april førstebehandler forslaget.