Det står på nulvækst i de offentlige udgifter i det finanslovsforslag, som Claus Hjort i dag præsenterer for offentligheden og Folketingets partier under navnet "Stramme rammer - klare prioriteter". Af hensyn til EU's budgetlov skal der ikke længere spares for tre milliarder kroner i 2016, som Hjort bebudede ved sit såkaldte kasseeftersyn for en måned siden. Nu lyder regningen på hele fem milliarder kroner.

Alene på børneområdet skal der strammes og skæres for 2,5 milliarder kroner, men også miljø og klima samt ulandsbistanden må holde for.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen mener, at "de offentlige finanser er under et voldsomt pres i de her år, og derfor er vi nødt til at træffe nogle modige valg".

Alene på børneområdet skal der strammes og skæres for 2,5 milliarder kroner. Det skal ske ved at tage den tidligere regerings løft til daginstutionsområdet af bordet. Men også miljø og klima samt ulandsbistanden må holde for.

Budskabet blev i weekenden fremlagt i et interview i Berlingske, hvor Claus Hjort åbner døren på klem for, hvad finanslovsforslaget vil indeholde. Samtidig forudser han også protester:

- Jeg er helt sikker på, at det her vil udløse et ramaskrig på venstrefløjen, som vil råbe og skrige og anklage os for at skære helt ind til benet. Men det ændrer altså ikke ved, at vi lægger meget vægt på at være ansvarlige og på at skabe balance i økonomien, siger Claus Hjort i Berlingske.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, er spareøvelsen dog slet ikke nødvendig. EU's finanspagt og budgetlov sætter unødigt snævre grænser for, hvor stort underskud der må være på de offentlige budgetter, mener han.

– Vi kunne godt overskride grænserne, uden at det ville give problemer på længere sigt, siger Bo Sandemann Rasmussen til sn.dk.