Den danske produktivitet har det generelt godt, sammenlignet med udlandet. Og man skal i øvrigt passe på med at presse produktivitets-citronen for meget, for det kan gå ud over velfærd og arbejdsmiljø.

Man bør ikke jagte højere produktivitet for enhver pris. Hensyn til miljø og sundhed og politiske ønsker om fordeling kan trække i modsat retning.
Carl-Johan Dalgaard, Vismand

Således lyder det fra de økonomiske vismænd, som netop har offentliggjort deres første produktivitetsrapport. Det sker i deres nye egenskab af Danmarks nationale Produktivitetsråd.

Højere produktivitet er lig med højere velstand, hedder det i rapporten. Men…

– Produktivitetsvækst er altafgørende for velstandsudviklingen på den lange bane, men man bør ikke jagte højere produktivitet for enhver pris. Hensyn til miljø og sundhed og politiske ønsker om fordeling kan trække i modsat retning, understreger vismand Carl-Johan Dalgaard.

Velfærd det overordnede mål

For eksempel er arbejdsmiljøregler, hastighedsbegrænsninger i trafikken og miljø- og klimaregulering politiske tiltag, der kan være velfærdsforbedrende, selvom produktiviteten svækkes. Det samme kan "en optimalt designet økonomisk politik, der varetager en politisk målsætning om at øge ligheden," påpeger vismændene i rapporten.

"Det overordnede mål bør være at opnå den størst mulige samfundsvelfærd. Det vil i mange tilfælde kræve regulering, som hæmmer produktiviteten og dermed velstanden, men som fremmer andre vigtige hensyn," skriver vismændene

Flere forskere stiller dog også spørgsmålstegn ved, om øget velfærd reelt hæmmer produktiviteten. Blandt andet har ugebrevet Mandag Morgens Velfærdsgruppe tidligere påpeget, at investeringer i velfærd også skaber økonomisk vækst – og øget produktivitet.

>> LÆS OGSÅ: Vækst i velfærd skaber økonomisk vækst

Glæde i fagbevægelsen

Vismændenes konklusioner hilses velkommen i fagbevægelsens top.

– Det er befriende, at vismændene understreger, at man ikke bør jagte højere produktivitet for enhver pris. Produktivitet er vigtig for væksten, men hensyn til miljø, sundhed, uddannelse og velfærd bør prioriteres højere, også selvom det måske betyder en mindre stigning i produktiviteten, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Samme melding kommer fra LO-formand Lizette Risgaard.

– Danske virksomheder har generelt gode rammevilkår, og det skal vi sørge for, at de også har i fremtiden. Men som vismændene også understreger, skal man jo ikke jagte produktivitet for enhver pris. Der er andre væsentlige hensyn som lighed og tryghed, der også vejer tungt i vores indretning af samfundet, siger Lizette Risgaard.

Et globalt fænomen

Mens Danmark ligger pænt i toppen, hvad angår værdiskabelse per arbejdstime, er væksten i produktiviteten aftagende. Men det har den været i de alle de mest udviklede kapitalistiske økonomier, siden efterkrigstidens længerevarende genopbygnings-opsving sluttede i 70'erne.

"Siden 1970’erne har OECD-landene generelt oplevet et fald i timeproduktivitetsvæksten," skriver vismændene. "Tallene viser tydeligt, at Danmark er en del af en international tendens med aftagende produktivitetsvækst i de avancerede økonomier. I den forstand har Danmark et produktivitetsproblem" (min fremh.)

Det kan for eksempel skyldes, at det er blevet vanskeligere at opfinde nye, produktivitetsfremmende teknologier, fordi de "nemme" opfindelser allerede er gjort, anfører vismændene.

At dansk produktivitetsvækst er aftaget en smule mere end gennemsnittet for OECD-landene, især i perioden 1995-2015, skal man ikke lægge så meget i. De økonomiske op- og nedture i disse lande forløber nemlig altid lidt forskelligt.

"Det kan føre til betydelige forskelle i produktivitetsvæksten mellem lande over for eksempel en 20-årig periode, som er anvendt her", skriver vismændene.

"Sammenlagt indebærer indebærer de nævnte forhold, at Danmark næppe har et egentligt produktivitetsproblem i forhold til andre lande," lyder konklusionen i produktivitetsrapporten.