06 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

VK-regering tilbageholdt oplysninger forud for Irak-krig

Udredning om Danmarks krige

VK-regering tilbageholdt oplysninger forud for Irak-krig

Fogh-regeringen tilbageholdt vigtige oplysninger for Folketinget forud for Irak-krigen. Det betød, at Folketinget fik et "ufuldstændigt billede" af situationen, konstaterer to forskere.

Lederen af udredningen af de danske krige, Rasmus Mariager, påpeger, at det reelt kun en håndfuld folk, nemlig statsministeren, udenrigsministeren og et par topembedsmænd, der i dialog med USA beslutter at gå i krig.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1 af 1

Fogh-regeringen tilbageholdt oplysninger for Folketinget forud for beslutningen om gå i krig i Irak.

Det konkluderer de to forskere, Rasmus Mariager fra Saxo-Instituttet og professor Anders Wivel fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, i deres udredning af beslutningsgrundlaget for Danmarks krige i Kosovo i 1998, Afghanistan i 2001 og Irak i 2003. 

Jeg er overrasket over, hvor få mennesker, der reelt afgør, om Danmark går i krig.
Rasmus Mariager, undersøgelsesleder 

Udredningen blev offentliggjort i dag, og fylder mere end 2000 sider fordelt på fire bind.

LÆS OGSÅ: Stækket krigsudredning udkommer i dag

"Det kan konstateres, at regeringen i en række tilfælde ikke videregav vigtige oplysninger til Folketinget, eller at regeringen "strammede" oplysninger, så de gav Folketinget et ufuldstændigt billede af situationen", skriver forskerne i deres udredning.

Forskerne nævner blandt andet spørgsmål om Iraks masseødelæggelsesvåben.

"FE's (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) vurderinger om, at der ikke fandtes sikre beviser, men at det vurderedes, at Irak havde våben, ændredes til statsministerens sikre erklæring om, at 'det er noget, vi ved'", skriver forskerne.

Og overfor Udenrigspolitisk Nævn forklarede regeringen, at det juridiske grundlag for krigen i Irak var i orden – på trods af, at der internt i regeringen var en opfattelse af, at grundlaget byggede på "et politisk skøn".

Regeringen fortalte heller ikke Folketinget, at USA's mål i Irak-krigen var regime-skifte, konstaterer forskerne.

Minister skal i samråd

Udredningen får nu Enhedslisten til at indkalde udenrigsminister Anders Samuelsen i samråd.

– Det står nu helt tydeligt, at Fogh-regeringen tilbageholdte oplysninger op til Irak-krigen, og at sandheden blev fordrejet overfor Folketinget. Det er en alvorlig skandale og skal undersøges til bunds. Derfor skal vi have en kommissionsundersøgelse, der kan indkalde vidner og stille de ansvarlige til ansvar, siger Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm.

Hun uddyber:

– Forskerne peger på, at Danmarks krige mest af alt har handlet om at følge USA, og at der er noget systematisk galt med de politiske beslutningsprocesser. Det er bestemt et billede jeg kan genkende, og det er jo åbenlyst katastrofalt, fordi krigene ikke alene har kostet mange danske soldater livet, men også titusinder af civile.

SF kalder det "rystende", hvor lidt skiftende regeringer har inddraget Folketinget i beslutningerne om dansk krigsdeltagelse, og kræver også en kommissionsundersøgelse.

En håndfuld går i krig

Efter at have været igennem de tusindvis af dokumenter, som omhandler beslutningerne om at sende Danmark i krig, står det klart for forskerne, at det er en meget lille gruppe mennesker, der træffer afgørelsen.

–  Jeg er overrasket over, hvor få mennesker, der reelt afgør, om Danmark går i krig, siger undersøgelsesleder Rasmus Mariager. 

– Det er reelt kun en håndfuld folk, nemlig statsministeren, udenrigsministeren og et par topembedsmænd, der i dialog med USA beslutter at gå i krig. Jeg er overrasket over, hvor få principielle overvejelser man gør sig, inden man går i krig. Jeg er overrasket over, hvor langt inde i forhandlingerne man er, inden man orienterer Udenrigspolitisk Nævn, og hvor få kritiske spørgsmål der bliver stillet i nævnet.

Det er især forholdet til Danmarks allierede i USA og NATO, der er drivende for, om politikerne sender Danmark i krig.

– Det er et spørgsmål om alliancehensyn mere end om humanitære hensyn. Solidaritet med USA var afgørende for beslutningen om at sende Danmark i krig i Afghanistan. Det er påfaldende, når man læser de interne dokumenter, at forholdene i Afghanistan spillede nærmest ingen rolle, lyder det fra Rasmus Mariager.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2019 - 15:22   05. feb. 2019 - 16:17

Krig

ml@arbejderen.dk
Udredning af krigene i Kosovo, Irak og Afghanistan

Den 5. feruar offentliggjorde de to forskere Rasmus Mariager fra Saxo-Instituttet og professor Anders Wivel fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet udredningen af beslutningsgrundlaget for Danmarks krige i Kosovo i 1998, Afghanistan i 2001 og Irak i 2003. 

Blandt konklusionerne i rapporten, som fylder mere end 2000 sider, er:

  • Danmarks militære engagement afspejler generelt de politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme USA’s ønsker om militære bidrag. Der er ikke tale om direkte pres fra USA med trusler om sanktioner eller løfte om gevinster

  • Både beslutningen om at bidrage og beslutningen om indholdet i det militære bidrag formes af statsministeren og udenrigsministeren, topembedsfolk og militærfolk i dialog med Danmarks NATO-allierede, især USA. 

  • Skiftende regeringer har en "minimalistisk informationspraksis" overfor Udenrigspolitiske Nævn. Regeringen rådfører sig først med Udenrigspolitiske Nævn sent i processen i forbindelse med de beslutninger, som kræver Nævnets inddragelse. Uformelle kontakter mellem regeringen og Folketinget spiller en væsentlig rolle i beslutningsprocessen

  • Forskerne anbefaler på baggrund af rapporten at oprette en "tværgående analyseenhed", der skal sikre en "systematisk erfaringsopsamling, sikre koblingen mellem militære engagementer og Danmarks udenrigspolitiske målsætninger samt vurdere efterspørgslen efter dansk militært engagement på kort og mellemlang sigt".

>> LÆS: Krigsudredningen om grundlaget for de danske krige i Kosovo, Irak og Afghanistan

Udredning om Danmarks krige
  • Den daværende Venstre-regering besluttede i juni 2016 – sammen med  K, DF, LA og Alternativet – at gennemføre en udredning af det "...  historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan med henblik på at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse".

  • Udreningen skal også kortlægge hvilke oplysninger af betydning for beslutningerne om dansk krigsdeltagelse, der blev videregivet til Folketinget.

  • Den politiske aftale om udredningen slår fast, at: "Udredningen er ikke en erstatning for Irak- og Afghanistankommissionen og står således ikke i vejen for en senere kommissionsundersøgelse, hvor der tages stilling til juridiske og folkeretlige spørgsmål, herunder ansvar, hvis der måtte samle sig et politisk flertal bag en sådan beslutning".

Kilde: Aftale om en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan