Da transportminister Henrik Dam Kristensen (S) den 1. marts fremlagde en plan for, at den såkaldte “timemodel” til 27,5 milliarder kroner skal finansieres af en Togfond, som skal fyldes med merindtægter fra beskatningen af Nordsøolien, kom det som en overraskelse for de fleste.

Timemodellen skal sikre rejsetider i tog mellem de fire største byer på strækningen København-Odense-Aarhus-Aalborg på under en time, samt elektrificere de vigtigste togstrækninger og renovere signalnettet.

Meddelelsen om Togfonden kom kort tid efter, at regeringen havde besluttet at droppe en genforhandling af Mærsk favorable Nordsøaftale, som blandt andet de økonomiske vismænd havde anbefalet.

I stedet vil regeringen i stedet sikre merindtægter ved, at de selskaber i Nordsøen, der ikke er omfattet af Nordsøaftalen, bliver underlagt lignende beskatning som aftalt i Nordsøaftalen.

Desuden er en ny udbudsrunde af danske olielicenser nu gået i gang, og en udvidelse af olie- og gasproduktionen i Nordsøen skal også være med til at skaffe pengene.

En rapport fra det tværministerielle Nordsøudvalg, der har foretaget det såkaldte “serviceeftersyn” af vilkårene for udvinding af olie og gas i Nordsøen, anslår, at en sådan omlægning af beskatningen samt skat fra øget olieudvinding i Nordsøen kan sikre statskassen de 27,5 milliarder kroner til Togfonden.

Dermed vil der lige netop være penge til til “timemodellen”.

VK: Pengene er der ikke

Venstre og Konservative har fra starten rejst stærk kritik af denne plan, både hvad angår timemodellen og finansieringen af den via Togfonden.

Venstre fik straks efter fremlæggelsen af Togfonds-planen fremskaffet en rapport fra et internationalt konsulentfirma med ekspertise på området. Rapporten anslår, at en omlægning af Nordsø-beskatningen kun vil indbringe 15,4 milliarder kroner, fordi nogle af olieselskaberne i Nordsøen vil springe fra.

Det er direktøren for Bayerngas i Danmark, Arne Westeng, enig i. Selskabet truer med at droppe nye investeringer i Nordsøen og springe fra det igangværende syvende udbud af danske olie- og gaslicenser i Nordsøen. Det sker angiveligt, fordi en omlægning til samme beskatningsregler som i Nordsøaftalen fra 2003 vil gøre det for dyrt at investere i olieudvinding i den danske del af Nordsøen.

- Nu fremstår Danmark ikke ret attraktivt længere. Vi har derfor stoppet alle forberedelser til at byde på den næste licensrunde, syvende runde, for det giver ikke mening længere, siger Arne Westeng til dagbladet Børsen.

Bayerngas er blandt de selskaber, der står uden for DUC-samarbejdet (Dansk Undergrunds Consortium), der med Mærsk som forhandlingsleder i 2003 fik forhandlet Nordsøaftalen på plads med daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K).

Gået glip af 124 milliarder

Aftalen fulgte ikke det lovforslag, som den forudgående SR-regering havde udarbejdet på baggrund af et ekspertudvalgs forslag. Hvis Nordsøaftalen havde fulgt lovforslaget, ville der i dag have været 124 milliarder ekstra kulbrinteskattekroner i statskassen, viser beregninger, som Skatteministeriet har foretaget.

Nordsøaftalen er trods alt bedre for statskassen end de gamle aftaler, som Bayerngas, Dong Energy og Hess, der alle står udenfor DUC, i øjeblikket har. De omfatter et kulbrintefradrag på 250 procent, hvad der reelt er lig med et statstilskud til deres investeringer i Nordsøen. Det vil regeringen have sat ned til 30 procent, som i Nordsøaftalen.

Selv om Bayerngas skulle springe fra den igangværende udbudsrunde, synes andre dog at være interesseret i at byde ind på licenser, der har samme vilkår som i Nordsøaftalen.

I starten maj var regeringen vært for et informationsmøde for interesserede selskaber, og 32 mødte op. Det er dobbelt så mange som ved den sjette udbudsrunde i 2005. Ifølge socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, er interessen så stor, at "der ikke bare bliver råd til en togfond, men måske også andre ting."

I modsat retning trækker udviklingen af oliepriserne. Nordsøudvalget har i regnestykket med de 27,5 milliarder kroner forudsat, at olieprisen, der i den seneste tid har ligget på godt 100 dollars pr. tønde, vil stige til 218 dollar i 2035 og 246 dollar i 2042. Det anslår flere eksperter er urealistisk, eller i hvert fald højst usikkert.

Under alle omstændigheder vil de 27,5 milliarder kroner først være i kassen i 2042, mens investeringerne til virkeliggørelsen af "timemodellen" efter planen skal være afsluttet i 2025.

Det er ikke rettidig omhu, mener V og K, der nu vil indkalde skatteminsteren til nye samråd om Togfonden.