Presset på helt grundlæggende rettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed, retten til privatliv, forsamlingsfrihed og retten til at være sammen med sin familie er vokset det sidste år.

 Loven om religiøse forkyndere går ind og begrænser, hvad folk må sige i deres eget hjem, 
Louise Holck

Det er konklusionen i Institut for Menneskerettigheders (IMR) 126 sider lange årsrapport, der udkom tirsdag. Årsrapporten giver et overblik over udviklingen i menneskerettighedssituationen i Danmark det seneste år indenfor 22 områder - heriblandt ytringsfrihed, frihedsberøvelse, databeskyttelse, det sociale område, flygtninge og retfærdig rettergang.

>> Læs hele årsrapporten

Offentligt ansatte

Især religionsfriheden og ytringsfriheden, specielt de offentligt ansattes ytringsfrihed, er under pres.

"En række sager fra både statslige og kommunale myndigheder har i 2016 vist behov for at klargøre reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed, herunder omfanget af loyalitetsforpligtelsen over for arbejdsgivere", skriver IMR i rapporten og henviser til to eksempler:

I 2016 kom det frem, at forsvarschefen under et oplæg for de ansatte på en af Forsvarets kaserner havde udtalt, at han havde til hensigt at afskedige ansatte, der udtalte sig illoyalt om Forsvaret på de sociale medier. 

I en anden sag havde en gymnasielærer i december 2015 sendt en e-mail til medlemmer af Folketingets Finansudvalg, hvor han kritiserede ledelsen på sin arbejdsplads for dens økonomiske dispositioner i forbindelse med et byggeri. Kritikken af skolen resulterede i en afskedigede af læreren for "bevidst illoyal optræden".

I begge tilfælde gik Folketingets Ombudsmand ind i sagen tl fordel for de offentligt ansatte. 

>> LÆS OGSÅ: Retten til at ytre sig står over loyalitetspligt

Derfor opfordrer IMR til at regeringen sikrer, at "kendskabet til reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed, herunder især omfanget af og grænserne for ansattes loyalitetsforpligtelse" bliver udredt til de ansatte. Der bør også sikres større erstatninger til ansatte, der bliver uberettiget fyret. Og endelig skal der iværksættes flere forsøg med whistleblowerordninger.

Ytringsfriheden har stor betydning for samfundet, understreger IMR,  fordi "viden og information påvirker ikke bare de individer, der modtager informationen, men også samfundet som helhed".

Ikke set før

I marts sidste år vedtog et flertal af Folketingets partier fem nye love mod "religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier".

Loven kriminaliserer billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring - eksempelvis terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri.

Kriminaliseringen gælder, uanset om ytringerne sker i privat eller offentligt sammenhænge og omfatter både religiøse forkyndere og andre, der ytrer sig som led i religiøs oplæring. Loven åbner også op for at sætte udenlandske forkyndere på en sanktionsliste og nægte dem adgang til Danmark.

- Det er et markant skridt at gå her i Danmark, hvor vi traditionelt set har værnet højt om disse rettigheder. Vi skal være varsomme med ikke at give køb på nogle af vores fundamentale frihedsrettigheder. Loven om religiøse forkyndere begrænser ytringsfriheden på en måde, vi ikke har set før, fordi den går ind og begrænser, hvad folk må sige i deres eget hjem, siger Institut for Menneskerettigheders vicedirektør, Louise Holck til Arbejderen.

Hun uddyber:

- Derudover rammer lovpakken især religiøse minoriteter i Danmark, der i forvejen kan føle sig under pres, når de vil praktisere deres religion. Der er risiko for uproportionel forskelsbehandling. Derudover er loven uklar, hvilket gør det svært for den enkelte at gennemskue, om vedkommende bevæger sig ind på et kriminelt område. Desuden kritiserer vi lovpakken fordi den unødigt kan mistænkeliggøre alle trossamfund og deres forkyndere.