Ved de seneste fire klimatopmøder har en meget vigtig del af det afsluttende resultat været nyheden om nye fonde, der skal kanalisere penge til de mange og til stadighed mere nødvendige klimaaktiviteter i ulandene. Men selvom den ene fond efter den anden ser dagens lys, ender de med at stå gabende tomme. Hvor er pengene, lyder det igen og igen?

Ved klimatopmødet i Polen i 2008 var den såkaldte ”tilpasningsfond” et vigtigt resultat. Verdens lande var dengang enige om at skabe en fond med det formål at støtte tilpasning til klimaforandringernes i ulandene. I dag er fonden etableret, men da det er småt med midler, er mulighederne for støtte nærmest ikke eksisterende.

Naturligvis mister ulandene tilliden til, at de rige lande vil leve op til deres forpligtigelser.

Ved det efterfølgende klimatopmøde i 2009 i København blev det som en del af Københavneraftalen besluttet, at der skulle oprettes en grøn fond, der skulle støtte den samlede klimakamp i ulandene. Men da mange lande aldrig anerkendte aftalen, kom der til at gå et år før fonden reelt kunne etableres. Det lykkedes først på klimatopmødet i Mexico i 2010.

Men der skulle gå endnu et år – på klimatopmødet i 2011 i Sydafrika, før man fik aftalt, hvordan fonden skal fungere. Det kom på plads, og nu har fonden både fået en bestyrelse og en adresse, men pengene mangler stadig.

I dag slutter klimatopmødet COP18 i Doha. Også denne gang har klimapengene – eller retter manglen på penge - været hovedtema. For de rige lande vil åbenbart ikke forpligte sig til at give penge og slet ikke til nogen af de fonde, der er etableret til formålet. I stedet vælger verdens rigeste lande nu at gå langt udenom fondene og yde direkte bidrag. Det efterlader ulandene uden mulighed for medindflydelse – stik imod hensigten med at oprette fonde.

Det er derfor ikke underligt, at de mange klimatopmøder ender i dyb frustration og kaos, når historien tydeligt viser, at det er nærmest umuligt at stole på de afgivne løfter. For naturligvis mister ulandene tillid til, at de rige lande vil leve op til deres forpligtigelser i enhver sammenhæng. Og uden tillid er det svært at opnå fælles resultater. Blandt andet derfor går det så uendeligt trægt med klimaforhandlinger på de årlige topmøder.