Regeringen kritiserer med rette Venstres krav om nulvækst i den offentlige sektor.

Men i lyset af økonomiaftalerne med kommuner og regioner er der på bundlinjen ikke de store forskelle. Regeringen har igen gennemtvunget meget stramme økonomiske aftaler, som til punkt og prikke lever op til kravene i EU's finanspagt. Det afspejler i bund og grund, at det er nødvendigt med et opgør med EU og finanspagten, for at kunne give danskerne den velfærd befolkningen ønsker.

De offentligt ansattes fagforeninger er yderst kritiske. De påpeger, at økonomiaftalerne vil betyde nye fyringsrunder, blandt andet på landets hospitaler. Samtidigt indeholder aftalerne nye krav om øget arbejdstempo, som vil forringe de ansattes arbejdsforhold og svække kvaliteten af velfærden. 

 I regeringens levetid er der blevet 17.000 færre arbejdspladser i den offentlige sektor. De nye økonomiaftaler varsler flere fyringer.

Regeringen vil spare 12 milliarder kroner på den offentlige sektor frem til 2020. Det er indskrevet i de nye aftaler og varsler ilde om regeringens planer for at bruge de kommende overenskomstforhandlinger til yderligere angreb på de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold, sådan som det skete med lærernes overenskomst sidst. 

Aftalerne skæmmes også markant af regeringens målsætning om øget udlicitering af den offentlige sektor. Det er helt i tråd med Produktivitetskommissionens anbefalinger. Uden nogen form for dokumentation påstod kommissionen, at der kan opnås besparelser ved at lade private virksomheder tjene profit på velfærd.

Finanspagten betyder, at kommuner og regioner gennemfører unødige nedskæringer for ikke at blive pålagt store bødestraffe, hvis budgetterne overskrides. Det har betydet, at kommunerne ikke har brugt et tocifret milliardbeløb, som der ellers var mulighed for. Ikke mindst fagbevægelsen har flere gange opfordret regeringen til at afskaffe bøderne og sikre, at de ubrugte milliarder bruges til velfærd og skabe over 15.000 arbejdspladser. Regeringen afviser at ændre sin politik.

I regeringens levetid er der blevet 17.000 færre arbejdspladser i den offentlige sektor. De nye økonomiaftaler varsler flere fyringer og en svækket offentlig sektor.