Den 22. juni er det 80 år siden, dansk politi anholdt kommunister over hele landet under besættelsen.

66 efterkommere af kommunisterne kræver nu en undskyldning af den danske stat.

Anholdelsen skete efter tysk anmodning, men de danske betjente gjorde sig umage og arresterede langt flere end de 70 ledende kommunister, nazisterne havde forlangt. Man havde været parat i årevis og siden 1925 opretholdt et nidkært kartotek over kommunister og deres sympatisører.

De fleste blev senere udleveret til den tyske besættelsesmagt, også medlemmer af Folketinget. 150 endte i kz-lejre og blev udsat for tortur, og 22 vendte aldrig hjem igen.

Det var et afskyeligt og forræderisk overgreb mod sin egen befolkning.

Et par måneder senere vedtog et flertal i Folketinget den såkaldte kommunistlov. Lov nr. 349 blev underskrevet af Kongen den 22. august. Den kriminaliserede selve det at være kommunist og opløste parti og foreninger. Alt sammen i klar strid med grundloven. Jyllands-Posten hyldede loven på lederpladsen. Regering, højesteretsdommere og andre høje herrer blåstemplede ugerningen. Efter krigen gik de fri.

Mange af de internerede havde tidligere kæmpet for demokrati og mod fascisme i Den Spanske Borgerkrig og var blevet stemplet som terrorister, da de kom hjem til Danmark. 

De kommunister, der gik fri, gik ind i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt.

Kravet om en offentlig undskyldning er en god anledning til at huske på, hvor føjeligt den danske regering og elite agerede under besættelsen, især i de første år, hvor det så ud til, at Hitler ville sejre. Det er en skandale af dimensioner, at der aldrig kom et retsopgør mod de skyldige.

Det er også en påmindelse om, hvordan det borgerlige demokrati fungerer – og ikke fungerer. Forfatteren Hans Scherfig, der var blandt de anholdte, beskrev det på den måde, at det særegne ved det borgerlige demokrati er, at det virker fint – lige indtil, der bliver brug for det. Så falder den demokratiske facade om nødvendigt.

Det er set i andre lande i verden mange gange siden – også uden at der har været krig eller besættelse.

Kommunistloven er værd at huske på, når nutidens politikere forsøger sig med særlove og terrorlove, som rammer bestemte grupper og fjerner de normale demokratiske spilleregler. Kan man stole på, at Folketing og myndigheder ikke vil misbruge sine beføjelser, når det kommer under pres? Ikke nødvendigvis.

Giv kommunisterne en undskyldning – selv om det er 75 år for sent – og forsvar de demokratiske rettigheder.