Overvågning er frihed. Krig er fred. Undertrykkelse af dine frihedsrettigheder er tryghed.

Som slagordene på Orwells Ministerie for Sandheds facade kunne disse slagord pryde Socialdemokratiets bannere som grundsætninger for deres regeringsførelse.

Med Kansas-klædte stereotyper forsøger Socialdemokratiets top at sælge fremmedfjendske, bagstræberiske og udemokratiske tiltag som arbejderpolitik.

Tryghed er som i et 1984’sk nysprog blevet en tilstræbt tilstand, som retfærdiggør allehånde tilsidesættelser af retsprincipper og frihedsrettigheder.

Med en forsvarsminister, der mener, at danske soldater er til for at gå i krig, og en justitsminister, som fra Folketingets talerstol i ramme alvor udgyder, at “med overvågning stiger friheden”, er det svært at få øje på arbejderbevægelsens grundsætninger om “frihed, lighed og solidaritet” i det tidligere arbejderparti.

Torsdag kunne Arbejderen fortælle hvordan vores socialdemokratiske Store Broder har fremsat et lovforslag, som i den hellige trygheds navn skal give politiet ret til – uden om domstolene – at gøre det ulovligt for alle at opholde sig i et geografisk afgrænset område i 30 dage, hvis nogen har vist “utryghedsskabende adfærd” i det pågældende område. Og demonstrationer er ikke undtaget.

Socialdemokratiet anno 2021 er først og fremmest et magtparti til opretholdelse af kapitalens diktatur – bevares, pakket ind i arbejderistiske floskler og patroniserende “folkelighed”, hvor klassetilhørsforhold reduceres til fodbold, Absolute Music og madpakker med rugbrød og leverpostej.

Med Kansas-klædte stereotyper forsøger Socialdemokratiets top at sælge fremmedfjendske, bagstræberiske og udemokratiske tiltag som arbejderpolitik.

Men arbejderklassen er ikke en midaldrende bleg mand med fodboldhalstørklæde om nakken, en bajer i hånden og en halvracistisk vittighed på læberne.

Den danske arbejder er muslim, jøde, ateist, kristen, budhist, homo-, bi-, hetero- og aseksuel, kvinde, mand og nonbinær. Den danske arbejder har alle farver, spiser halal, er vegetar, veganer, elsker bacon og holder sig til kosher.

Man kan håbe, at det fordomsfulde og nedladende syn på Danmarks hårdtarbejdende livsnerve snart bliver for meget for den sidste rest af gode, ærlige socialdemokratiske medlemmer.

For der er i sandhed brug for, at nogen tager bladet fra munden og siger fra overfor det socialdemokratiske nysprog.