På trods af at Syriza havde underskrevet en aftale, der betyder de mest omfattende nedskæringer i Grækenland nogensinde, lykkedes det alligevel partiet at genvinde regeringsmagten ved søndagens valg.

Syrizas leder Alexis Tsipras lover befolkningen, at han vil regere sammen med det indvandrerfjendtlige ANEL "under værdighedens banner". Men der er ikke meget værdighed tilbage. Erfaringen understreger, at det ikke er muligt at føre en progressiv økonomisk politik indenfor rammerne af EU. Centrum/venstres platform kunne ikke overleve mødet med virkeligheden.

Syriza er magthavernes foretrukne regeringsparti i en brutal omstillingsperiode i Grækenland.

Begejstringen er væk i befolkningen, hvad der tydeligvis afspejlede sig i en valgdeltagelse på bare 56 procent. Den markant lavere valgdeltagelse er udtryk for manglende tillid til de politiske partier og det parlamentariske system. Den eneste virkelige opposition til det memorandum, Syrizas aftalte med EU, er de græske kommunister i KKE, som fik 5,6 procent af stemmerne. Det græske valg var på mange måder en sejr for EU. 

Syriza vil nu skulle leve op til aftalerne med EU. Det betyder, at der igennem hele valgperioden vil blive skåret og sparet milliarder på velfærden. Der vil komme skattestigninger og en omfattende privatisering af den offentlige sektor. Der bliver i det store og hele intet manøvrerum for den græske regering. Handlefriheden er deponeret i EU.

Syriza står i dag tilbage, som et traditionelt nyliberalt europæisk socialdemokrati. Syriza lovede velfærd, demokrati og selvbestemmelse, men svigtede. Det står tilbage som et  EU- og euro-tilhængerparti samt en varm fortaler for NATO og Israel. Reelt som magthavernes foretrukne regeringsparti i en brutal omstillingsperiode i Grækenland. Der vil komme nye alvorlige nedskæringer og angreb på arbejderklassens rettigheder samt på de faglige organisationer, i takt med at det aftalte memorandum bliver gennemført. 

Virkeligheden er, at Syriza er på konfrontationskurs med den græske arbejderklasse, hvis eneste håb er Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) og PAME.