Torsdag fremlagde regeringen et længe ventet udkast til en reform af sygedagpenge-systemet, hvis formål angiveligt er at afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.

Men dem, som havde set frem til, at regeringen nu endelig lever op til det løfte, som er skrevet ind i regeringsgrundlaget, blev slemt skuffet. For nok afskaffes varighedsbegrænsningen på de nuværende 12 måneder for visse grupper af alvorligt syge, men samtidig sættes andre grupper af syge ned på en ydelse, som er 7000 kroner lavere end de nuværende sygedagpenge. Det sker fremover efter kun seks måneder.

For mange langtidssygemeldte betyder det altså, at deres sygedagpengeperiode halveres fra de nuværende 52 uger til 26 uger. Tilhører man denne gruppe, skal man efter seks måneder overføres til et såkaldt "ressourceforløb". Og her vil man ikke få sygedagpenge, men en ydelse, der i niveau svarer til kontanthjælpen. Ydelsen er dog ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst.

Hvorfor skal det at blive syg betyde, at man også bliver fattig?

Som Gigtforeningen har påpeget kan visse sygedomme betyde lange sygdomsforløb på langt over 52 uger. Disse langtidssyge skal altså fremover være med til at betale for forbedringer til andre syge grupper. Men man gør jo ikke syge mennesker raske ved at tage penge fra dem og gøre deres økonomiske situation usikker.

Her følger regeringen tydeligvis den samme præmis, som også blev brugt ved førtidspensions-reformen: Det er alt for dyrt for samfundet med alle de mennesker på førtidspension - eller alle de syge mennesker. Derfor skal flere af dem ned på en indtægt, der svarer til en kontanthjælp. Og derefter vil regeringen lave en reform af kontanthjælpssystemet, så der også bliver saneret ud i det system.

I virkeligheden er der tale om en bevidst salami-metode, hvor regeringen bid for bid skærer i overførselsindkomsterne.

Det havde unægtelig været bedre, om regeringen i stedet havde sendt regningen til de højtlønnede og velstillede grupper, som over flere år har fået store skattelettelser. Hvorfor skal det at blive syg betyde, at man også bliver fattig?