I disse dage er det 60 år siden, at den første påskemarch blev gennemført. Omkring 2000 mennesker stred sig afsted fra Holbæk til København mellem den 31. marts og 3. april 1961 – for at ende ved et massemøde på Københavns Rådhusplads med over 25.000 deltagere.

Så længe Danmark er med i NATO, vil folketingsflertallet ikke tilslutte vores land til en traktat om forbud mod atomvåben. 

Formål: At vende sig imod atomoprustningen og kræve atomvåben forbudt.

Kampagnen mod Atomvåben indgik i en stor, international bevægelse, hvis foreløbige resultat kom i 1963, da der blev underskrevet en traktat om forbud mod kernevåbenforsøg i atmosfæren. Og i 1970 kom så FN's ikke-spredningsaftale, hvor atommagterne lovede, at mængden af atomvåben skulle nedbringes.

Sådan kom det som bekendt ikke til at gå!

Påskemarcherne genopstod efter NATO’s beslutning i 1979 om at modernisere sin atomslagstyrke (den såkaldte dobbeltbeslutning), og op igennem 1980’erne blev der gennemført en række påske- og fredsmarcher. Både her i landet og i andre lande. I Tyskland er der for eksempel stadig tradition for at holde fredsmarch i Slesvig-Holsten hvert år i påsken, dog ikke i år på grund af coronapandemien.

Og der er virkelig fortsat brug for at sætte kampen mod atomvåben på dagsordenen. Ikke mindst herhjemme, hvor det officielle Danmark for kort tid siden spillede rent ud og sagde: "Atomvåben – ja tak".

Den 22. januar i år trådte FN-traktaten om forbud mod atomvåben i kraft. Den betyder, at det nu er i strid med folkeretten, hvis et land deltager i planlægning, udvikling, produktion, test, erhvervelse, opbevaring, transport, stationering og brug af atomvåben eller truer med at bruge a-våben.

Forbuddet blev vedtaget i FN tilbage i 2017 med 122 stemmer for og kan træde i kraft, når 50 stater har ratificeret aftalen. Det er nu sket. Men ikke USA. Ikke NATO-landene. Og derfor heller ikke Danmark.

Selvsamme dag som forbuddet trådte i kraft den 22. januar, afviste et flertal i Folketinget direkte at tilslutte sig traktaten. Det havde Enhedslisten og SF med støtte fra Alternativet og Frie Grønne ellers stillet forslag om. Med til at afvise var både Socialdemokratiet og de Radikale, der ellers har en stolt antimilitaristisk fortid.

Nej, så længe Danmark er med i NATO, vil folketingsflertallet ikke tilslutte vores land til en traktat om forbud mod atomvåben. For i NATO skal atomvåben fortsat være en del af alliancens strategi.

En meningsmåling viste for nylig, at 78 procent af danskerne mener, at Danmark skal tilslutte sig traktaten om forbud mod atomvåben. Og de fleste tror faktisk, at det allerede er sket. Dén misforståelse er det bestemt værd at rette op på.

Så lad os igen sætte lighedstegn mellem påske og kamp mod atomvåben.