Præsidentvalget i Venezuela gik som ventet. Revolutionens kandidat vandt, og højrefløjens kandidat og hans støtter nægter at anerkende nederlaget.

Nicolas Maduro vandt - omend mindre sikkert, end det var forventet. En margin på ti procent eller mere i meningsmålingerne før valget skrumpede ind til under to procent. Nicolas Maduro har været med side om side med Hugo Chávez helt siden den første valgsejr i 1998. 

Maduro sagde allerede på valgnatten, at nu handler det om at komme i gang med at gennemføre det program, som befolkningen har stemt ja til -  ønsket om at komme videre med den såkaldte bolivarianske revolution og kursen mod socialisme.

Oppositionens kandidat og hans støtter nægter at anerkende nederlaget.

Som tidligere buschauffør og fagforeningsformand har Maduro gode forudsætninger for at virkeliggøre målet om at styrke folkemagten og demokratiet, overføre magt til 'kommunerne' og andre folkelige organer og give arbejderne en styrket plads i ledelsen af produktionen - også gennem nye ejerformer til produktionsmidlerne. Det vil blive afgørende for at kunne tage konkrete skridt mod socialisme og for at vinde nye valgsejre.

Den kontrarevolutionære opposition har stadig kontrol med hovedparten af medierne, den har adgang til ubegrænsede økonomiske midler, og den har støtte fra USA.

Og oppositionen er udemokratisk. Dens præsidentkandidat Capriles Radonski var direkte involveret i kuppet mod Hugo Chávez for 11 år siden. Han nægter at anerkende valgresultatet, sådan som Maduros tilhængere forudsagde. Han gjorde det allerede inden valgstederne lukkede i interviews til de store borgerlige tv-stationer og ved at 'twitte' påstande om manipulation.

Dermed lægger han og resten af oppositionen op til at kaste Venezuela ud i kaos for at bane vejen for at overtage magten, stoppe opbygningen af socialisme og geninstallere landet som et brohoved for USA i Latinamerika.

Det er værd at notere sig, at USA og Europa - herunder Danmark - endnu ikke har anerkendt valgresultatet.

Venezuelas demokrati skal respekteres.