Det skal kunne betale sig at arbejde. Det har været en mantra i den politiske debat i snart mange år. 

Erkendelsen bliver dog aldrig brugt til at hæve mindstelønnen, men altid til at give skattelettelser i toppen eller til at beskære de offentlige ydelser.

At Liberal Alliance og Venstre bevidst mistolker tallene kan ikke undre. Men det er tankevækkende, at en række medier gør det samme.

Sidste uge dukkede debatten op igen med fornyet styrke. Årsagen var et et svar til Folketingets Skatteudvalg fra skatteminister Morten Østergaard, hvoraf det angiveligt fremgår, at 42.500 personer har en indkomst efter skat, der er mindre end kontanthjælpen.

I BT udkom historien med overskriften: "Choktal". Og diverse politikere gik straks i gang med at kommentere de chokerende tal.

Læser man Skatteministerens svar, er det dog tydeligt, at der bliver taget alle mulige forbehold. "Spørgsmålet kan under ingen omstændigheder besvares særlig præcist", skriver ministeren og gør opmærksom på, at selvstændige selv kan afgøre, hvor meget de får udbetalt i løn. Og at årsagen til, at deltidsansatte tjener under kontanthjælpen er, at de kun arbejder få timer.

Det anfægter dog ikke Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen, som havde stillet spørgsmålet til ministeren. "Uanset om det er 20.000 eller 40.000 personer, så skal det altid kunne betale sig at arbejde, uanset om det er på deltid eller som selvstændig", siger han i BT.

Berlingske begår en leder, hvori de skriver: "At tallene, som vi skrev i Berlingske i går, er behæftet med usikkerhed, betyder ikke, at vi ikke skal tage dem alvorligt".

Nu har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kikket tallene nærmere efter i kortene og er nået frem til, at tallene er blevet tolket misvisende i den offentlige debat. Kun omkring 200 af de 42.500 er nemlig overhovedet berettiget til at få kontanthjælp.

Det var godt, at AE-rådet kunne skære det ud i pap. At Liberal Alliance og Venstre bevidst mistolker tallene kan ikke undre. Begge partier har en politisk dagsorden, som de forfølger. Men at en række medier, blandt andet BT og Berlingske, gør det samme, er tankevækkende.