I sidste uge kom det frem, at Venstres politiske ordfører, Britt Bager, har omgået loven om partistøtte ved at modtage fem portioner a 20.000 kroner fra den samme person gennem fem forskellige virksomheder. Det betyder, at den glade giver kan forblive anonym.

Arbejdsløse og syge jages døgnet rundt for at afsløre mulige sociale bedragere, men når Venstres politiske ordfører tages med fingrene i kagedåsen, sker der ingenting. 

På trods af at Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden, har vi i årevis modtaget kras kritik for dunkle regler om partistøtte, der åbner for det, man i andre lande kalder bestikkelse. Det er her, Britt Bager og hendes medsammensvorne erhvervsleder fandt et smuthul.

Sagen viser, hvorfor vi stoler mindre og mindre på politikerne. Arbejdsløse og syge jages døgnet rundt for at afsløre mulige sociale bedragere, men når Venstres politiske ordfører tages med fingrene i kagedåsen, sker der ingenting. I-N-G-E-N-T-I-N-G.

Venstre og Bagers chef, statsministeren, gør intet. Folketinget gør intet. Politiet gør intet. Britt Bager vil ikke fortælle sponsorens navn og vil i øvrigt stort set ikke sige noget til medierne.

Sagen viser åbenlyst, hvordan de regeringsbærende partier fungerer: Landets største virksomheder betaler penge til især V, K, LA og DF og får deres særinteresser plejet. Keine Hexerei.

Men partistøtte er ikke alt. Når Mærsk betaler millioner til højrefløjen, er det almisser, som støtter de reaktionære kræfter, men beløbet er ikke afgørende. Partierne ville under alle omstændigheder føre en politik til Mærsks og resten af storkapitalens fordel. Det er det, de er sat i verden for.

Når en ukendt erhvervsmand m/k i hemmelighed betaler 100.000 kroner til Britt Bager, er det mere usikkert, hvilke betingelser der følger med. Hvad har ordføreren lovet den hemmelige beundrer til gengæld? Det får vi nok aldrig at vide.

Venstre og regeringen er overklassens og erhvervslivets repræsentanter på tinge. De spiser af hånden og gør, hvad der er bedst for deres velgørere. Det er dukketeater på højt plan, hvor erhvervslivet har hele hånden langt oppe i det politiske dukkegalleri.