Den 2. juni - tre dage før vi fejrer den danske grundlov - er det 25 år siden, danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten. Var der ikke blevet stemt nej den gang i 1992, var der næppe nogen grund til at fejre grundloven i dag.

Formålet med Maastricht-traktaten var og er nemlig, at omdanne EF til Den Europæiske Union (EU) og starte opbygningen af en egentlig stat, med alt hvad dertil hører. Også en EU-grundlov.

Lad os samle Brexit-fanen op og bruge den til at få et Daxit. Kun derved kan vi sikre, at vi fortsat har et nationalt demokrati og en grundlov, som er værd at fejre.

En væsentlig grund til, at det ikke er gået så glat og stærkt, som EU-polikerne og storkapitalen ønskede, er danskernes nej i 1992, som er en milepæl – både i den danske og den europæiske EU-modstands historie. For første gang var der et lands borgere, der stemte nej til EU.

Danskerne viste, at på trods af, at en samlet politisk og økonomisk elite med god hjælp af de store medier anbefalede et ja, så kan det lykkes at vende stemningen. Det blev gentaget i 2000, hvor vi stemte nej til euroen, og igen i 2015, hvor det gjaldt retsforbeholdet. 

Og så bør vi måske også lige huske, at der var planlagt en folkeafstemning om EU's forfatningstraktat i september 2005. Den blev imidlertid aflyst efter en dobbelt knockout til EU-forfatningen i Frankrig og Holland, hvor henholdsvis 55 og 60 procent stemte nej.

Det er vigtige erfaringer, som kan bruges i den fortsatte kamp for at få et Daxit – Danmark helt ud af EU. Her er det Storbritannien, som har vist vejen.

Men lige som efter nej'et i 1992 er der nogle, som tøver og peger på, at vi i stedet bør arbejde for at reformere EU indefra. Der er imidlertid intet, der peger på, at EU nogensinde kan gøres til en demokratisk institution. EU er grundlæggende skabt af den europæiske storkapital for at sikre deres fortsatte interesser. Retningen er klar - mere EU-integration og flere lande med i euroen.

Lad os samle Brexit-fanen op og bruge den til at få et Daxit. Kun derved kan vi sikre, at vi fortsat har et nationalt demokrati og en grundlov, som er værd at fejre.