"I et land som Danmark, der bryster sig af at være tolerant, liberalt indstillet og antiracistisk, er det af afgørende betydning at se den kendsgerning i øjnene, at etniske minoriteter møder udbredt diskrimination, herunder også strukturel og institutionel racisme."

Sådan indleder ti organisationer Alternativ rapport om Danmark 2020 til Komiteen for Afskaffelse af Racediskrimination.

Rapporten er et indspark til FN-komiteens kommende eksamination af Danmarks bestræbelser for at gøre op med diskrimination. En eksamination som godt nok for øjeblikket er udsat på ubestemt tid på grund af corona.

Allerede i det indledende afsnit slås en række forstemmende kendsgerninger fast:

• 43 procent af alle unge med minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination indenfor det sidste år.
• 80 procent af lærerne på erhvervsskoler har oplevet, at arbejdsgivere har en negativ attitude i forhold til elever med etnisk minoritetsbaggrund.
• 25 procent af unge københavnere med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination i den kollektive trafik.
• 40 procent af de hadefulde kommentarer på sociale medier handler om religion og tro.
• Indvandrere med ikke-vestlig baggrund har 65-70 procent højere risiko for at blive anklaget for noget, de ikke vil blive dømt for.
• Mandlige ansøgere med mellemøstlige navne skal sende 52 procent flere jobansøgninger end deres etnisk danske medborgere.
• Kvinder, som bærer tørklæde, skal sende 60 procent flere ansøgninger.

Omdrejningspunkt for rapporten er, at lovgiverne i Danmark – på trods af disse foruroligende data og på trods af FN's tidligere advarsler – bidrager til og skærper diskriminationen af etniske minoriteter.

Ghettoloven fylder helt naturligt meget i den 48 sider lange rapport. Det faktum, at det alene er beboernes etniske sammensætning, der afgør, om et boligområde defineres som en "ghetto", burde udelukke enhver diskussion om, hvorvidt loven er diskriminerende.

Bedre bliver det ikke af, at det langtfra er uden konsekvenser at få sit boligområde stemplet som en "ghetto". Står et alment boligområde nemlig fem år i træk på ghettolisten, bliver området stemplet som en "hård ghetto" og skal nu skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent inden år 2030.

Regeringens stræben efter at fjerne de såkaldte "ghettoer" medfører desuden strengere straffe, gældende for visse områder, de såkaldte "skærpede strafzoner".

Og så husker vi alle de "utryghedsskabende indvandrerdrenge" iført dynejakker, som regeringen har fremmanet som fjende af den danske idyl.

Tak til de ti organisationer for at minde os allesammen om, at dansk racisme lever alt for trygt og gødes af den lovgivning, som ikke mindst burde beskytte minoriteter.

Læs rapporten her