Dobbelt tempo og 20 kroner mindre i timen. Det er den barske fortælling, som Arbejderen bragte i denne uge, om udlicitering af rengøringen i Københavns Kommunes kulturhuse, museer og idrætsanlæg.

71 ansatte blev den 1. oktober 2012 overdraget til det private firma Allianceplus, som nu står for rengøringen. Kommunen sparer angiveligt 19 millioner kroner. Og for at få det glade budskab til at glide ned, skal cirka halvdelen af pengene gå til brugerne.

Men 19 millioner falder sjældent ned fra himlen. Heller ikke i København. I det konkrete tilfælde skaffes de gennem barske nedskæringer på de ansattes arbejdsforhold. Rengøringspersonalet er blevet sat ned i arbejdstid og ned i løn - men skal i øvrigt gøre de samme lokaler rent. Københavns Kommune er nemlig gået fra "et fastsat og beskrevet rengøringsniveau til behovsbestemt rengøring".

Hvorfor er det ikke længere et mål for kommunen at have offentligt ansatte med gode løn- og arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø?

Det lyder fint, men beskidt er det. Og politikerne slipper for at have et ansvar.

På alle måder er udliciteringen af den københavnske rengøring et skoleeksempel på, hvad der sker ved udliciteringer.

Argumentet over dem alle er, at kommunen sparer penge. Pengene tjenes ved at forringe de ansattes arbejdsforhold. Det betyder, at flere af de ansatte bliver nedslidte og syge og skal have sygedagpenge. Andre bliver fyret og skal have dagpenge. 

Det er altså en meget kortsigtet besparelse i kommunekassen - som sandsynligvis betales af andre offentlige kasser.

Dertil kommer den forringede livskvalitet for de ansatte. Udover at de skal knokle mere og bliver syge, mister de også den indflydelse, de har haft på en offentlig arbejdsplads. Mange har været ansat i årevis i en stilling på fuld tid med relativt ordentlige arbejdsforhold og gode kollegaer. De mister også glæden ved at gøre deres arbejde ordentligt - i dette tilfælde ordentligt rent.

Alt bliver sat over styr på grund af, at kommunen har valgt at udlicitere. Prisen betales af de ansatte. 

Hvorfor er det ikke længere et mål for kommunen at have offentligt ansatte med gode løn- og arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø?