For to år siden indledte USA, EU-landene og cirka 20 andre lande eksklusive og hemmelige forhandlinger om international aftale om frihandel med serviceydelser og yderligere afregulering af finanssektoren.

Disse forhandlingers mål er at give de internationale monopoler uhindret adgang til at tjene profit på det, som vi i Danmark kender som velfærdsstatens offentlige ydelser: uddannelse, sundhed, vandforsyning, offentlig transport, renovation og andet. En anden del af disse såkaldte TISA-forhandlinger skal give finanskapitalen endnu friere adgang til at handle og spekulere med værdipapirer.

Kapitalen går aggressivt efter at få snablen dybere ned i de offentlige kasser.

Det er upopulært blandt vælgerne. Derfor står der på referaterne fra TISA-forhandlingerne, at de skal holdes hemmeligt i fem år. Men WikiLeaks har brudt hemmelighedskræmmeriet. Og derfor ved vi nu mere, end forhandlerne ønsker, vi skal kende.

Vi ved, at den kapital, som har svært ved at tjene penge nok på vareproduktion, nu går aggressivt efter at få snablen dybere ned i de offentlige kasser.

Vi ved, at der lægges op til at give banker og finanskapital frit spil. En juraprofessor, som har analyseret det lækkede dokument, advarer om, at "den største fare er, at TISA vil forhindre regeringer i at stramme reglerne i den finansielle sektor". Hun betegner TISA som "opskriften på en tilsvarende katastrofe" som udbruddet af den økonomiske krisen i 2008.

Flere gange fremgår det, at en TISA-aftale skal traktatfæste, at den nuværende grad af privatisering og deregulering skal udgøre en minimumsgrænse, der ikke kan overskrides; at en stat eller en kommune aldrig kan tage en privatiseret opgave tilbage, at et solgt transport- eller energiselskab aldrig kan købes tilbage af det offentlige. Og tilsvarende, at rammerne for handel med kapital, at rammerne for spekulation i valutaer, værdipapirer og 'derivater' aldrig kan strammes.

TISA er et forsøg på voldtægt, men indholdet afslører også, at kapitalen er hunderæd for at vi snart har fået nok.