Journalister er en trussel på linje med hackere og terrorister.

Det mener den britiske efterretningstjeneste i hvert fald ifølge hemmelige dokumenter lækket af whistlebloweren Edward Snowden.

Dokumenterne afslører, at tjenesten på 10 minutter hentede ikke færre 70.000 mails fra en lang række medier gennem internettets fiberkabler og siden lavede en sindrig liste over de forskellige journalisters og mediers farlighed.

Den såkaldte kamp for ytringsfrihed har det uomtvistelige formål at værne magten mod kritiske ytringer.

De lækkede papirer viser, at tjenesten under den britiske regering kalder journalister generelt en "potentiel sikkerhedstrussel," ikke mindst undersøgende reportere, der er "af særlig bekymring," lyder det.

På spionernes interne rangliste over "prioritering" af trusler fik journalisterne 3 ud af 5 point - højere end navngivne terrorister på samme liste. Det drejer sig blandt andet om mediefolk fra BBC og aviserne The Guardian og New York Times. Det er munter læsning.

Den britiske regering behøver dog næppe være særligt bekymret for, at medierne er en trussel mod dens magt. Alene den nye viden om graden af overvågning vil lægge en dæmper på mange journalisters og mediers trang til at konfrontere den bestående system. Censur er sjældent nødvendigt i et borgerligt demokrati med ledende borgerlige medier. Men det er altid godt at følge lidt med på vandrørene.

Sagen udstiller hykleriet, når premierminister Davis Cameron og hans europæiske kolleger stiller sig i spidsen for demonstrationer for pressefrihed. Den såkaldte kamp for ytringsfrihed har det uomtvistelige formål at værne magten mod kritiske ytringer. Forfatteren George Orwell kaldte den slags for newspeak.

Synkront med afsløringerne har Cameron og regeringer i resten af EU - i Danmark personificeret ved justitsminister Mette Frederiksen - derfor været ude og foreslå mere overvågning og mere magt til de hemmelige agenter.

På Arbejderens nye rangliste over trusler mod demokratiet og ytringsfriheden får Mette Frederiksen, Cameron og de øvrige overvågningspolitikere derfor imponerende 5 ud af 5.