Det var helt befriende, da den nyvalgte SF-formand meldte ud, at hun ikke tror på, at man får unge arbejdsløse i gang med en uddannelse ved at tage kontanthjælpen fra dem.

Meen - få timer senere trak Annette Vilhelmsen i land, og mener nu, at man må være parat til at "se på forholdet mellem de forskellige ydelser".

SF-formandens bemærkninger faldt efter at Mette Frederiksen løftede sløret for planerne om lavere ydelser til de unge med følgende ord: "Jeg har intet problem med at sige til unge, at de saftsuseme skal tage en uddannelse, og jeg er også villig til at sige, at hvis ikke de gør det, så er der ingen kontanthjælp".

Dermed forfølger Mette Frederiksen det spor, som regeringen har haft fra dag et, at unge skal piskes til at tage en uddannelse eller et job.

Hvis man mener, at pisk er løsningen må det jo være fordi man mener, at det er de unges egen skyld, på samme måde, som det nok er de arbejdsløses egen skyld. I det hele taget er folk, som søger offentlig forsørgelse, ofte skyld i det selv, synes at være den herskende filosofi.

Vi kan ikke som samfund være bekendt at drive klapjagt på arbejdsløse. Spørgsmålet er, hvilket menneskesyn vil vi være bekendt?

I øjeblikket trævles flere historier op om, hvordan kommunerne forsøger at få folk skræmt langt væk, hvis de søger hjælp. En række kommuner opererer ligefrem med en "skræmmeeffekt", som er den "mest veldokumenterede og prisbillige positive effekt af aktivering" af arbejdsløse. Det kan læses i en orientering fra 2010 til beskæftigelsesudvalget i Fredericia Kommune, som Avisen.dk har offentliggjort.

Talrige undersøgelser har vist, at både unge og ældre gerne vil have et job eller en uddannelse. Forskellige ting kan gøre det svært, som når der lige nu ikke er job er få, og manglen på praktikpladser er stor. Ligesom unge kan have andre forhold, som betyder at de har svært ved at komme i gang med en uddannelse.

Sådanne forhold løses ved dialog og en positiv tilgang til mennesker - i stedet for skræmmekampagner, mistænkeliggørelse og ydmygelse. 

Vi kan ikke som samfund være bekendt at drive klapjagt på arbejdsløse. Spørgsmålet er, hvilket menneskesyn vil vi være bekendt?