06 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DONG-tyveri

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 30. maj, 2016, 11:17:59

DONG-tyveri

Når DONG-aktier den 9. juni sættes til salg på børsen, vil det være Danmarkshistoriens største børsnotering – og samtidig Danmarkshistoriens største tyveri af skatteyder-penge.

De otte milliarder, staten kan tjene på børsnoteringen, er en ringe erstatning for privatiseringen af en grundlæggende del af den danske infrastruktur.

I 2014 solgte staten aktier til blandt andet den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs til en kurs, der nu, forud for børsnoteringen, er mindst to- og måske tredoblet. Det viser endnu en gang, som blandt andre Bent Greve, professor i samfundsvidenskab, har påpeget, at staten solgte for billigt.

Til gengæld kan Goldman Sachs og andre aktionærer nu sikre sig en milliardgevinst ved børsnoteringen. Blandt dem DONG's administrerende direktør, Henrik Poulsen, der står til en gevinst på op mod 27 millioner kroner ved børsnoteringen.

Men det største tyveri består ikke i milliarderne til Goldman Sachs eller millionerne til direktøren. Men i, at børsnoteringen medfører, at det fremover er aktionærernes og ikke samfundets interesser, der styrer energi-delen af Danmarks infrastruktur.

Ganske vist beholder staten 50,1 procent af aktierne. Men de 49,9 procent ikke-statslige aktionærer vil selvfølgelig kræve, at selskabet styres efter et rent profitmotiv, ikke efter samfundsinteresser. Hvis det om et par år ikke længere er profitabelt at investere i vindenergi, kan en aktionær-flugt bringe DONG på konkursens rand.

Hvad der sker, når infrastruktur som energiforsyning bliver underlagt rene markedsinteresser, er der mange eksempler på. I USA har olieselskabernes profitjagt ført til en eksplosion i miljøfarlige skifergas-boringer. Kan det også blive opskriften for DONG, hvis såvel den danske som udenlandske regeringer begynder at skære i den statsstøtte, der i øjeblikket finansierer 62 procent af DONG's indtægter på havvindmølleparkerne?

Staten tjener op til otte milliarder kroner på endnu et udsalg af DONG-aktier i forbindelse med børsnoteringen. Men de otte milliarder er en ringe erstatning for privatiseringen af en grundlæggende del af den danske infrastruktur.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...