Fremover skal du betale op til 50 kroner for at få et brev leveret med posten om mandagen. Sender du et brev som B-post, kan der nu gå op til fire dage, før modtageren får det i hænde, mod nu tre dage. Og der bliver meget længere mellem landets posthuse og postbutikker.

Det er nogle af konsekvenserne af det postforlig, som regeringen onsdag indgik med V, K og Dansk Folkeparti.

Postforliget er igen en af konsekvenserne af den EU-dikterede liberalisering af det danske postvæsen, der har været fuldt gennemført siden 1. januar 2011, hvor også breve under 50 gram som det sidste blev givet frit på markedet. Post Danmark har stadig forsyningspligt til samtlige husstande og virksomheder. Men private selskaber kan nu sikre sig de fede lunser, mens Post Danmark må slikke benene.

Liberaliseringen af udbringningen af breve og pakker i EU skulle angiveligt sikre forbrugerne bedre service og lavere priser. Det er også sket for de store kunder i erhvervslivet. Men det har haft sin pris.

Post Danmark er et klart eksempel på, at liberalisering betyder frihed for markedskræfterne, men forringelser for borgerne.

Alle almindelige borgere, der har prøvet at sende breve og pakker, ved, hvad der er sket med Post Danmarks serviceydelser og priser: De første er faldet, de sidste er steget. Markant.

Det følger det sædvanlige mønster ved EU-liberaliseringer. Daværende direktør for Post Danmark, Helge Israelsen, udtrykte det sådan allerede i 2007:

"Hvis man har den forventning, at servicen over for den almindelige borger bliver bedre af en liberalisering, tror jeg, man er på vej til en ubehagelig overraskelse.”

Det er ikke kun kunderne, der rammes af EU’s postliberaliserings-direktiv. Også de ansatte i Post Danmark har mærket følgerne i form af massefyringer og opskruet arbejdstempo, samt erstatning af fastansatte med løsarbejdere.

Post Danmark er et klart eksempel på, at liberalisering betyder frihed for markedskræfterne, men forringelser for arbejdere og almindelige mennesker.