Onsdag blev der indgået et EU-kompromis om det såkaldte håndhævelsesdirektiv. Direktivet skal sikre, at EU's udstationeringsdirektiv bliver håndhævet på samme måde i alle EU-lande.

Kompromisset hilses med glæde af både LO, DA og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Og man forstår især DA's glæde, når man har læst kompromiset.

EU's håndhævelses-direktiv sætter grænser for, hvordan medlemslandene kan håndhæve indsatsen mod social dumping

Håndhævelses-kravene i direktivet drejer sig blandt andet om at sikre fælles regler for, hvad EU-landene må kontrollere for at modvirke social dumping gennem brug af udstationerede arbejdere.

På overfladen ser det umiddelbart godt ud. For eksempel må danske myndigheder godt kontrollere, om der virkelig er tale om udstationerede arbejdere fra et registreret firma i et andet EU-land. Firmaet har også pligt til at oplyse antal udstationerede arbejdere og skal kunne fremvise ansættelseskontrakter og lønsedler.

De danske myndigheder må godt udvide denne liste og kontrollere oplysningerne. Dog kun så længe det drejer sig om de minimumskrav, der er oplistet i udstationeringsdirektivet, og kun hvis det sker på "en brugervenlig måde overfor virksomhederne... og så vidt muligt via elektroniske kanaler".

EU's håndhævelsesdirektiv sætter altså snævre grænser for, hvordan medlemslandene kan håndhæve udstationeringsdirektivets bestemmelser, og dermed også grænser for indsatsen mod social dumping.

Men direktivet stiller også krav om, hvilken service medlemslandene skal yde til de virksomheder, der udstationerer arbejdskraften.

En uskyldig og uvidende udenlandsk arbejdsgiver må ikke risikere at blive stillet overfor glubske danske fagforeningers krav om fuld overenskomstmæssig løn til de udstationerede. Fagforeningerne får pligt til at fremlægge, på en "åben, gennemsigtig og let tilgængelig måde", at arbejdsgiveren kan nøjes med at betale mindstelønnen, og satserne skal være lige til at skrive af indenfor alle fag og brancher. 

Måske har LO alligevel ikke så meget at være glad for.