En sejr for solidariteten
SENESTE LEDERE
- 1 af 224
- næste ›
En sejr for solidariteten
Konflikten på Axel Towers i København er slut. De 40 tømrere og snedkere har tvunget entreprenørfirmaet DEKO til at underskrive en aftale, som sikrer efterbetaling for det allerede udførte arbejde, og ordnede forhold for det arbejde som resterer. Samtidigt er alle 40 i sjakket blevet tilbudt genansættelse.
Det har været en langvarig konflikt, som nu er afsluttet. Axel Towers er et højprofileret prestigebyggeri. Arbejdernes lønninger er formodentligt det eneste, bygherren har villet spare på.
Tømrersjakket blev mødt med konkret solidaritet, der varmede i det kolde efterårsvejr
DEKO havde i månedsvis afvist at indgå en aftale, der sikrede sjakket gode løn og arbejdsforhold. Utallige resultatløse forhandlingsmøder blev suppleret med arbejdsgivernes trusler om at hente udenlandsk arbejdskraft. Men sjakket stod fast og nedlagde enstemmigt arbejdet for at få en aftale på plads.
Med støtte fra Dansk Byggeri trak arbejdsgiveren sjakket i Arbejdsretten. De 40 arbejdere fik tommelskruerne på. Arbejdsretten idømte først sjakket skærpet bod og gav efterfølgende DEKO lov til at fritstille arbejdet. På trods af arbejdesgivernes forsøg på at tvinge dem i knæ, fortsatte sjakket kampen.
De fortsatte kampen med henvisning til, hvordan kyniske arbejdsgivere spekulerer i at udnytte udenlandske arbejdere til at undergrave løn og arbejdsforhold. De gjorde det helt klart, at de ikke kun kæmpede for sig selv.
Solidariteten voksede hurtigt frem. Mange faggrupper og sjak lagde vejen forbi de røde faner ved indgangen til Axel Towers. Tømrersjakket blev mødt med konkret solidaritet, der varmede i det kolde efterårsvejr. Det var et kontant og direkte budskab til DEKO og Dansk Byggeri om, at ethvert forsøg på at genoptage arbejdet med strejkebrydere øjeblikkeligt ville blive mødt med blokade.
Da konflikten sluttede, takkede tømrersjakket for solidariteten og understregede betydningen af det faglige sammenhold. Men der er også god grund til at takke de 40 tømrere og snedkere fra Axel Towers, som stod fast og kæmpede en vigtig og principiel kamp imod kyniske arbejdsgiveres forsøg på social dumping.
Nyeste artikler
30. apr. 2021 - 06:00 Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
29. apr. 2021 - 06:15 Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
28. apr. 2021 - 06:45 Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
27. apr. 2021 - 14:28 Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
27. apr. 2021 - 14:08 Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
27. apr. 2021 - 13:43 Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
27. apr. 2021 - 12:34 Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...