I valgkampen var den store diskussion mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen, hvorvidt der skulle være nulvækst eller seks promilles årlig vækst i de offentlige udgifter. Dansk Folkeparti nedsatte sig endda som garant mod minusvækst. Nu bakker de alle enigt op om en aftale om kommunernes økonomi, der dikterer minusvækst i de kommende fire år!

Venstre, Dansk Folkeparti, de Radikale og Socialdemokraterne har indgået aftale om altid at stemme for de regeringsdikterede økonomiaftaler med kommuner og regioner.

Som noget nyt og helt enestående har Venstre, Dansk Folkeparti, de Radikale og Socialdemokraterne endda indgået en aftale om, at de fremover altid vil stemme for de økonomiaftaler, som "den til enhver tid siddende regering" dikterer kommuner og regioner.

Dermed er der også sikret flertal for en lignende nedskæringsaftale om økonomien i regionerne, der allerede nu gennemfører massefyringer af "varme hænder" på landets sygehuse, blandt andet på grund af stigende medicinudgifter.

Selv om partiernes udmeldinger før valget reelt ikke garanterede mod nedskæringer på velfærden, er der altså nu udstukket en statsgaranti for undergravning af velfærden i de kommende år.

Især Dansk Folkeparti står helt og aldeles afklædt med sin tilslutning til denne musketér-ed.

Den 3. juli sagde partiets finansordfører René Christensen, at hvis fremtidige kommuneaftaler indeholdt besparelser, der ikke bliver ført tilbage til kommunerne i form af tilskud, ville DF "stå af" - altså stemme imod. En uge efter indgik partiet musketér-eden om aldrig at stemme nej!

Musketér-eden er intet andet end en edsvoren erklæring om, at disse partier altid vil følge kapitalens og EU's økonomiske diktater. De forsvarer det med, at det er nødvendigt for at beholde eller tiltrække investeringer i danske arbejdspladser.

Men at lægge sig fladt ned for denne internationale konkurrence mellem verdens lande og ikke mindst EU-landene om lavest mulige udgifter til velfærd garanterer ikke arbejdspladser. Den sikrer kun en nedadgående spiral for velfærd og social sikring - og dermed øget pres på lønnen.