Justitsminister Søren Pind brugte sin grundlovstale til at forsvare de nye stramninger omkring ytringsfriheden, som regeringen står bag sammen med et stort flertal i Folketinget.

I den sammenhæng kom han med en række bemærkelsesværdige udtalelser, som understreger, at han er klar til at ofre grundlovens frihedsrettigheder, hvis han mener, at kapitalismens interesser er truet.

Det er en på alle måder absurd parallel, som justitsministeren forsøger at drage. 

Tidligere har det borgerlige Danmark forsvaret retten til at sige hvad som helst. Under Muhammedkrisen blev ytringsfrihed gjort absolut og ligestillet med retten til at forhåne og nedgøre ikke mindst muslimer.

Som justitsminister kræver Søren Pind nu, at udlændinge skal assimileres, hvis de vil bo i Danmark. Men Søren Pind er også bannerfører for en markant indskrænkning af ytringsfriheden, denne gang under påskud af, at regeringen ønsker at begrænse ekstreme imamers udtalelser og mulighed for overhovedet at få indrejsetilladelse til Danmark.

Justitsministerens argument er, at det idag er nødvendigt at "gå til grundlovens grænse". Når Danmark er i krig bliver "demokratiet nødt til at være militant". Ifølge justitsministeren er kommunistloven fra 1941 et eksempel på, hvordan politikerne også før i historien er gået til grundlovens grænse.

Det er en på alle måder absurd parallel, som justitsministeren forsøger at drage. Folketinget bøjede sig dengang velvilligt for den nazistiske besættelsesmagts krav. Man internerede 293 kommunister, hvoraf mange blev sendt i døden, og forbød efterfølgende det kommunistiske parti.

Kommunistloven var, med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens ord, "grundlovsstridig". Men justitsminister Søren Pind vælger alligevel - i 75 året for kommunistloven - at erklære, at denne lov kun gik til grundlovens grænse.  

Det er, som Horserød-Stutthofforeningen skriver i en udtalelse i Arbejderen idag, en farlig mand der sidder i Justitsministeriet.  Men det viser også noget om demokratiets almindelige tilstand, at et stort flertal i Folketinget står bag en alenlang række af udemokratiske love, og flere er på vej.