Efter at det natten til søndag kom frem, at Margrethe Vestager skal være Danmarks næste EU-kommissær, har medierne nærmest svælget i den "dramatiske" nyhed.

Margrethe Vestager har forlængst tilsluttet sig storkapitalens vision for et lavtløns-Europa. Derfor er hun et logisk valg som ny kommissær.

For de fleste af os er dette jobskifte nu ikke særligt dramatisk. I virkeligheden er kommissærposten en logisk forlængelse af Vestagers politiske karriere. Hun har været en af de mest ivrige fortalere for EU's katastrofale økonomiske politik og gennemført reform på reform vendt mod arbejderklassen og den brede befolkning efter diktat fra Bruxelles. 

Som et vittigt hoved skrev på Facebook: Vestagers danske projekt er endeligt indfaset i 2015, hvor 60.000 mennesker, hvis eneste uheld var ledighed, vil være sendt i selvforsørgelse og fattigdom.
Nu venter de mange ledige ude i Europa!

Derfor er diskussionen om, hvorvidt det er godt for Danmark at have en kommissær som Margrethe Vestager, også ganske intetsigende: For det første må hun som kommissær slet ikke varetage danske interesser, det ligger i stillingsbetegnelsen. For det andet har de fleste af os ganske andre interesser end de danske topchefer, der lukrerer på social dumping.

EU er ikke en fri politisk kamplads, men et nyliberalt laboratorium, hvor kommissærer, parlamentsmedlemmer og andre højt betalte teknokrater administrerer den økonomiske elites interesser. Og her må Margrethe Vestager siges at være et logisk valg. Hun har forlængst tilsluttet sig storkapitalens vision for et lavtløns-Europa sammen med De Radikale.

Nogle spekulerer nu i, om der nu bliver åbnet op for et nyt kompromis på dagpenge-området. Men intet tyder på, at regeringens politik står og falder med Vestager. De Radikale vil fortsat forsvare slagtningen af dagpengene, og Socialdemokraterne vil fortsat bruge den lille regeringspartner som undskyldning for, at tusinder af arbejdsløse bliver smidt på gaden.

Som Morten Østergaard selv sagde det: Jeg er ikke medgørlig, jeg er stålfast.