Er velfærd i Danmark noget, der bliver bestemt i EU, eller er det Folketinget, der bestemmer?

Det spørgsmål var oppe at vende i EU-valgkampen. Det bliver nu også rejst i en ny rapport fra den danske afdeling af et EU-sponsoreret netværk mod fattigdom, "European Anti Poverty Network".

EAPN-rapporten fastslår, at EU sætter de enkelte EU-landes sociale systemer under voldsomt pres. Men lægger samtidig op til mere EU-regulering af velfærden.

Rapporten giver selv svaret ved at påpege, at Folketingets beslutninger "træffes inden for de rammeaftaler, der er indgået mellem EU-landene og Kommissionen" og at "EU-domstolen kan underkende Folketingets beslutninger, hvis Folketinget bryder de indgåede aftaler."

EAPN-rapporten fastslår, at EU's indre marked med fri bevægelighed af arbejdskraft, varer, service og kapital hele tiden sætter de enkelte EU-landes sociale systemer under voldsomt pres. Og konkluderer, at "vi bevæger os væk fra den danske og nordiske velfærdsmodel med universelle, skattefinansierede sociale ydelser, hen mod en mere europæisk eller tysk model med mere privat finansiering. Resultatet er flere fattige, mere ulighed, mindre forebyggelse." 

Så langt, så godt.

Men i stedet for at anbefale et opgør med EU-reguleringen af dansk velfærd – og om nødvendigt udtræden af EU – lægger EAPN-rapporten op til mere EU-regulering. Den henviser blandt andet til et EU-direktiv om minimumsindkomster, som EU-kommissionen er ved at forberede.

Det ligger fint i tråd med EAPN's formål, der blandt andet er at "fremme EU's mål indenfor beskæftigelses- og socialpolitik". Men det ligger ikke i tråd med danskernes ønsker. En meningsmåling viser, at kun 19 procent går helhjertet ind for mere EU-regulering af danske forhold.

EAPN's rapport rammer mange steder plet, når det gælder påvisningen af EU-medlemskabets negative konsekvenser for dansk velfærd. Men rammer ved siden af skiven ved at foreslå mere EU-regulering som kur. Mere EU er ikke løsningen – tværtimod. EU betyder krig mod den kollektive velfærd.