Den 1. november tiltræder den nye EU-kommission, men allerede nu har den kommende formand for EU-kommissionen, Tysklands tidligere forsvarsminister Ursula von der Leyen, løftet sløret for, hvor hun vil sætte ind for at styrke EU militært.

Står det til EU, skal fonden i det kommende år have 22,5 milliarder euro at smide ud på militært isenkram – en stigning på 700 procent!

Von der Leyen vil styrke EU's rolle internationalt og gøre EU til den tredjestørste spiller på den geopolitiske scene efter Kina og USA. Et led i denne plan er at styrke EU's militære ben.

Det er ikke nyt – det er bestemt i EU's grundlov, Lissabontraktaten. Her sættes målet om et "fælles forsvar", ligesom den kræver, at medlemslandene øger deres militære udgifter. 

Den ambition har Frankrigs præsident Emmanuel Macron presset på for at sætte i centrum. Og det er næppe tilfældigt, at opgaven med at styrke EU-landenes militærindustri er tilfaldet den kommende franske EU-kommissær Sylvie Goulard, der også er tidligere forsvarsminister.

Sylvie Goulard bliver kommissær for det indre marked, men skal samtidig styrke EU's militære profil. Hun skal blandt andet stå i spidsen for det nye generaldirektorat for forsvarsindustrien og rummet, som nogle vurderer svarer til et kommende EU-forsvarsministerium.

Ursula von der Leyen forventer, at Goulard vil "fokusere på at styrke det afgørende led mellem rummet, forsvaret og sikkerheden".

Goulard får også ansvaret for at oprette EU's Forsvarsfond, som skal styrke EU-landenes militærindustri og forskning i nyt militært isenkram.

Der er afsat 2,8 milliarder euro til fonden, som Danmark trods forsvarsforbeholdet bidrager til med 75 millioner kroner om året. Men fra 2021 til 2027 bliver Danmarks samlede bidragt til fonden 1,9 milliarder kroner.

Står det til EU, skal fonden i det kommende år have hele 22,5 milliarder euro at smide ud på militært isenkram – en stigning på 700 procent!

Men det er slet ikke nok, advarer EU's revisorer. EU er ude af stand til at forsvare sig selv uden støtte fra NATO, anfører revisorerne. Det vil kræve investeringer for adskillige hundrede milliarder euro at lukke hullet, når det gælder EU's mangel på militære kapaciteter.

Et hul der vokser yderligere, når Storbritannien forlader EU. Landet tegner sig nemlig for 25 procent af EU-landenes samlede militære udgifter.

Der lægges altså op til en markant militarisering af EU, og nu sættes der turbo på at opfylde Lissabontraktatens militære mål, så Unionen på sigt kan agere selvstændigt militært udenom USA. 

EU's militære planer vil blot sætte yderligere skub i oprustningen på globalt plan. EU-tilhængernes evindelige tirader om EU som fredens projekt er det rene spin.