Danmarks offentlige finanser for 2012 kan opvise et historisk stort underskud på 75,5 milliarder kroner. Det svarer til 4,2 procent af årets samlede produktion af varer og tjenesteydelser - det såkaldte BNP Vi skal tilbage til 1984 for at finde et større underskud.

Viser det store underskud så ikke netop nødvendigheden af at skære i de offentlige udgifter og i velfærden, sådan som regeringen er i gang med?

Nej, underskuddet er netop en følge af EU's nyliberale politik, som både VK-regeringen og SRSF-regeringen har valgt at underlægge sig. Og de kommende lettelser af selskabsskatten vil ikke gøre underskuddet mindre, tværtimod.

Den nuværende økonomiske krise betyder lavere skatteindtægter og højere offentlige udgifter. Men det kun en del af forklaringen på det store underskud.

Underskuddet på de offentlige finanser er en følge af EU's nyliberale politik.

VK-regeringens ufinansierede skattelettelser fra før finanskrisens udbrud er en anden, men væsentlig del af forklaringen. Disse skattelettelser førte i 2010 til et beregnet  underskud på statsfinanserne, der var større end EU tillader.

Ifølge EU’s budgetkrav må underskuddet i et år ikke være større end tre procent af BNP.

Overskridelsen førte i 2010 til et sparekrav fra Bruxelles: Inden udgangen af 2013 skal balancen på de offentlige finanser - altså forholdet mellem de årlige indtægter og udgifter - være forbedret med 24 milliarder kroner.

Hvordan det skal ske, er der i samarbejde med EU-kommissionen blevet lavet detaljerede planer for. Heri indgår forringelsen af efterlønsordningen, af dagpenge og kontanthjælp, af førtidspension og fleksjob, af SU - og af de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold. Kort sagt hele det arsenal af “reformer”, vi har set over de seneste år.

Ironisk er det et af sparekravene, som nu igen får underskuddet til at blive større end EU-grænsen på tre procent af BNP, nemlig efterlønsreformen.

Tilbagebetalingen af de indbetalte efterlønsbidrag har nemlig i 2012 lænset statskassen for 28,5 milliarder kroner. Var den EU-dikterede efterlønsreform ikke blevet gennemført, ville underskuddet for 2012 altså være langt mindre.